Tyveri af en oksesteg endte med sigtelser for biltyveri og kørsel uden føreret.
En 41-årig mand fra Rødby blev onsdag først på aftenen afsløret som butikstyv i Super Brugsen Ved Åen i Maribo, da han viste sig at have taget en oksesteg med over kasselinjen uden at betale.
En medarbejder fra forretningen fulgte efter kunden, og selv om kunden valgte at køre væk i en fart, nåede medarbejderen at se, hvilken bil han kørte i. Politiet fandt derfor hurtigt frem til manden.
Det viste sig efterfølgende at bilen, manden kørte i, var stjålet i Østre Park i Maribo.
Det gav anledning til en sigtelse for brugstyveri og for kørsel uden førerret, foruden sigtelsen for butikstyveri.