Annonce
112

Eksplosion i antallet af naturbrande

Foto: Jan Knudsen, arkivfoto

Antallet af naturbrande i sommer var højere end i de seneste to somre tilsammen.

At den ekstremt tørre sommer i år førte til mange flere naturbrande end normalt, kommer næppe bag på ret mange.

Nu har Lolland-Falster Brandvæsen gjort op, hvor mange gange de lokale brandfolk har været kaldt ud til naturbrande rundt om på Lolland, Falster og omkringliggende øer i løbet af sommermånederne juni, juli og august.

Og det er ikke så få. I løbet af de godt 90 dage er der registreret 84 udrykninger til det, der betegnes som naturbrande, viser brandvæsnets opgørelse.

Til sammenligning blev der i sommermånederne i 2016 og 2017 sammenlagt registreret 47 naturbrande - altså kun godt det halve af i år.
I 2015 var tallet 53, i 2014 var der 40 og i 2013 36 udrykninger til naturbrande i sommermånederne.

- Man må sige, at tallet for i år er signifikant højere end i 2015, som ellers er den sommer i de senere år med flest naturbrande. Vi havde nogle dage, især fra den 27. til 31. juli, hvor der var voldsomt travlt.
- En del af brandene skyldes gnister og lignende fra landbrugskøretøjer, men nogle kan også have være forårsaget af cigaretskodder eller varme katalysatorer fra biler, fortæller afdelingschef Bjarne Noer Larsen fra Lolland-Falster Brandvæsen.

Travlheden har dog ikke været større, end at brandfolkene kunne følge med.
- Men vi skulle ikke have haft ret mange flere samtidige brande, for så strækker man beredskabet meget, og så ville vi måske være nødt til at hente hjælp fra andre beredskaber længere væk. Nogle dage kørte vi nærmest direkte fra den ene brand og videre til den næste, siger Bjarne Noer Larsen.

Antallet af brande begyndte dog at falde, da den første uge i august var overstået.
- Det hænger formentlig sammen med, at der på det tidspunkt var mange landmænd, som var ved at have fået høsten i hus. Min fornemmelse er, at rigtig mange af brandene er høstrelaterede, siger Bjarne Noer Larsen.

Han vil dog ikke pege fingre ad eller kritisere landmændene af den grund.
- Det er jo svært at gøre noget ved, når det hele er så tørt. De ville jo også gerne have høsten i hus. Hen imod slutningen af perioden begyndte der at brede sig en tendens til, at landmændene selv havde en vandtankvogn med i marken, når de høstede, og det er et rigtigt godt forebyggende tiltag, mener afdelingschefen.

For selvom landmændene måske ikke har kunnet slukke brandene selv i alle situationer, så har de ved hjælp af det medbragte vand kunnet bekæmpe ilden så meget, at brandvæsnet kunne nøjes med en begrænset indsats.

Tørken var så voldsom, at der blev indført afbrændingsforbud i både Lolland og Guldborgsund kommuner i to måneder fra 13. juni til 14. august.

76 af de 84 registrerede naturbrande opstod i den periode, men langt de fleste opstod ikke, fordi afbrændingsforbuddet blev overtrådt.

Faktisk blev der blot rejst otte sigtelser for overtrædelse af afbrændingsforbuddet, og heraf er den ene sidenhen blevet frafaldet, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Folketidende.

  • Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Annonce
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet