Lystbåd stjålet i Sverige genkendt i Guldborg.
En vågen sejler har afsløret et tyveri af en lystbåd, der har ligget i lysbådehavnen i Guldborg.
Sejleren, der er på ferie med sin familie, opdagede mandag formiddag, at der formentlig lå en stjålet båd fra Sverige i havnen. Han havde genkendt båden fra billeder på Facebook.
Politiet kom til stede og fandt båden med tre personer i. Det var en mand på 23, en mand på 24 og en kvinde på 33 år.
Den 24-årige er fra Horbelev, og han er blevet sigtet for bådtyveri.