cookie-og-privatlivspolitik
Fronten af akutbilen blev smadret ved sammenstødet. Personbilen, den stødte sammen med, blev væsentligt mere ramponeret.

4

Billeder

Fronten af akutbilen blev smadret ved sammenstødet. Personbilen, den stødte sammen med, blev væsentligt mere ramponeret.
Foto: Claus Hansen

112

Mand død efter trafikulykke med akutbil

OPDATERET: Søndag lidt over middag er en akutbil med paramedicinere kørt ind i personbil. En person er død.




22. september 2019 kl. 17:24 Af David Arnholm

Annonce

HILLESTED Ved en trafikulykke omkring klokken 12.25 blev en person dræbt på stedet. Der er tale om en cirka 60-årig mand fra Maribo, og de pårørende er blevet underrettet. Det oplyser vagthavende Jan Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Folketidende.

Trafikulykken skete på Rødbyvej ved Hillested lidt uden for Maribo, da en akutbil med to paramedicinere under udrykning kørte ind i en personbil, der var ved at lave en U-vending.

- En ambulance og en paramediciner kommer kørende efter hinanden med udrykning, fortalte vagtchef Lars Denholt tidligere søndag til Ritzau.

- Der er så tilsyneladende sket det, at bilisten er holdt ind til siden. Da ambulancen kører forbi, laver bilisten en U-vending uden at være opmærksom på paramedicineren, der også kommer kørende med udrykning bag ambulancen. Bilisten blev alvorligt kvæstet ved ulykken, mens de to personer i udrykningskøretøjet kom lettere til skade.

Efter ulykken var vejen spærret i længere tid, men der er nu åbent for trafik igen.

De to paramedicinere kom lettere til skade ved ulykken, og føreren af akutbilen vil blive afhørt med en sigtets rettigheder - han vil altså ikke have pligt til at udtale sig.

Om han skal sigtes for at have overtrådt udrykningsbekendtgørelsen vil blive afklaret senere. Men først udestår en række undersøgelser, oplyser Jan Nielsen.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Moderne befolkningsopdragelse 21. oktober 2019 kl. 12.46

AF: BJARKE ROSENKILDE

Når Gud er død. 21. oktober 2019 kl. 02.13

AF: JOHN WENNERWALD

Velfærd i kommunerne 20. oktober 2019 kl. 21.26

AF: BJARKE ROSENKILDE

Borgerens stat 19. oktober 2019 kl. 13.42

AF: BJARKE ROSENKILDE

Lokalpolitik 18. oktober 2019 kl. 11.15

AF: JOHN WENNERWALD

Oprydning efter brystkræftsskandale 13. oktober 2019 kl. 20.51

Annonce