Brandvæsen rykkede ud til stort bål.
Sent mandag aften blev Lolland-Falsters Brandvæsen kaldt til en brand på Nykøbingvej i Horreby. Det viste sig at være en beboer, som havde tændt et stort bål, hvor der føg gnister over på naboens tag.
Da brandvæsnet kom til stedet blev det aftalt med borgeren, at han selv slukkede bålet.
Det er forbudt både i Guldborgsund og Lolland Kommune at brænde haveaffald og andet af i byzone, sommerhusområde og samlet bebyggelse i landzone. I landzone er afbrænding af haveaffald tilladt i perioden 1. december til 1. marts.