Usædvanlig episode på lollandsk pizzeria lørdag aften.
Når der anmeldes vold på et spisested, plejer der at være tale om en gæst, der ikke kan opføre sig ordentligt, men det var ikke tilfældet lørdag aften, da politiet blev kaldt til pizzeriaet på banegården på Nørrevold i Nakskov klokken 17.34.
Her anmeldte to gæster, at de var blevet skubbet og sparket af personalet og truet med en køllelignende genstand, da der opstod uenighed.
Politiet kom senere til stede, men det lykkedes ikke at få afklaret, hvem der havde været på arbejde i pizzeriaet, da konflikten opstod.