To biler stødte søndag formiddag sammen. Ifølge politiet kørte den ene bilist frem for rødt.
Der skete kun ringe materiel skade ved et trafikuheld, som søndag formiddag fandt sted i banegårdskrydset i Nykøbing.
En bil, der var ført af en 41-årig mand fra
Nykøbing, kom klokken 10.15 kørende ind i krydset fra Engboulevarden.
Ifølge politiet kørte han frem for rødt.
I krydset ramte han bagenden af en anden bil, der ført af en 56-årig mand fra Nykøbing var på vej mod nord mod Skovalleen.
Ved påkørslen blev sidstnævnte bil slynget hen på midterrabatten på Skovalleen. Ingen personer kom noget til ved uheldet, oplyser politiet.