To gange på en uge stjal en mand en hjertestarter i en bank.
En 68-årig mand fra Nykøbing blev torsdag sigtet for at stjæle en hjertestarter fra Jyske Bank i Jernbanegade i Nykøbing.
Han var blevet genkendt via bankens videoovervågning. Det viste sig desuden, at det ikke var første gang han havde stjålet en hjertestarter.
Få dage tidligere havde samme mand fjernet en tilsvarende hjertestarter fra samme sted.
De to hjertestartere havde ikke været i brug og var ikke blevet ødelagt, så de er nu tilbage på plads.