Mens medarbejderen havde travlt med arbejdet, blev bil med værktøj bestjålet.
Mens en ansat hos Park & Vej fra Lolland Kommune onsdag eftermiddag havde travlt med at arbejde med sin buskrydder på Løjtoftevej i Nakskov, så to gerningsmænd et snit til at stjæle flere ting fra medarbejderens varevogn, der stod ulåst i nærheden.
Der blev stjålet både el- og benzindrevne kædesave, og andet håndværktøj.
Politiet blev vist til en have i nærheden, hvor man mente, at de to personer var forsvundet ind.
Haven blev ransaget, men uden at man fandt hverken gerningsmænd eller noget af udbyttet.