Tænk, hvis du kun havde ét arbejdsår tilbage, hvad ville du så gøre?
Hvad jeg ville gøre?
Jeg tror, at jeg ville…
Gå til en MUS med en opsigelse i min hånd.
Grue, men sige til mig selv: ”Ikke flere bånd”.
Lægge den på bordet, øjnene fyldt med tårer,
lige indtil spændingen fylder mine årer.
Holde jul med familien under sorte sky’r.
Hvad bringer nytåret? Hvad med morgenen, der gryr?
Sige til mig selv: ”At følge drømmen, dét vil bær’”.
Snurre vildt, da jeg modtager SkarptSprogs CVR.
Få de første henvendelser og kunder sågar,
før jeg havde strategi og forretningsplan klar.
Slingre lidt, som kørte jeg i et ustadigt vejr,
så jeg gik til åbent hus hos Vordingborg Erhverv.
Nyt netværk og sparring fra sprudlende ildsjæle.
Ny retning kom så til syne, slut med at dvæle.
Pludselig flød kontrakterne så let som en leg.
Personligt var der dog stadig lidt tvivl på min vej.
For dét at være selvstændig kræver enormt mod.
For mange muligheder kan skabe et stort rod.
Dårlige betalere, snak for en syg søster,
der er også dem, der løber fra deres løfter.
Farvel som en politisk kransekagefigur,
fordi det kreative mere er min natur.
Blinke til spejlet: ”Jeg er dér, hvor jeg skal være”.
Blinke til stjernerne på dage, der er svære.
Nu har jeg været selvstændig i næsten et år.
Når man har det sjovt, tiden jo alt for hurtigt går.
Vælge de bedste partnere og finde sit kald.
Vågne spændt hver morgen, som om jeg skulle til bal.
Blevet mere sikker, fordi jeg fulgte min drøm.
Brød ud og fulgte ikke en ligegyldig strøm.
Blot et år, jeg er i min drømmesituation.
Beroliger min far, da der bliver til pension.
Skulle jeg så i morgen for skæbnen stå for skud,
så er jeg lykkelig for, at jeg gik planken ud.
Mange ville sige, jeg ikke er rigtigt klog,
Men tænk dig, at jeg nu lever af mit skarpe sprog.
Glad som selvstændig, man bli’r aldrig mæt af dage.
Gudskelov er der mange flere år tilbage.
Lev, mens du gør det.
Start din virksomhed, mens du tør det.