Annonce
Erhverv

Arbejdsløsheden er steget mere end under finanskrisen

Coronakrisen koster mange jobbet i øjeblikket. Bare i sidste uge steg ledigheden med næsten 23.000 personer. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Coronakrisen kan koste Danmark op mod 155 milliarder - beskæftigelsen vil blive ramt benhårdt, siger DI.

De seneste to uger har coronakrisen kostet flere danskere jobbet, end det var tilfældet i den tilsvarende periode under finanskrisen.

Det viser beregninger fra Dansk Industri, der er landets største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation.

Dansk Industri har fundet frem til, at ledigheden er steget med cirka 10.000 flere personer sammenlignet med de samme uger i 2009, som er det år under finanskrisen, hvor ledigheden var værst.

- Alene i sidste uge steg ledigheden med næsten 23.000 personer. Det er cirka dobbelt så mange som i samme uge i 2009, siger Steen Nielsen, der er vicedirektør i Dansk Industri.

Han mener, at de store stigninger i arbejdsløsheden understreger behovet for at få udmøntet regeringens hjælpepakker, så de kan hjælpe hurtigst muligt.

Det samme gælder for den trepartsaftale om lønkompensation, som Dansk Industri opfordrer alle virksomheder, der kan, til at benytte sig af.

- Vores beregninger viser, at coronakrisen kan komme til at koste dansk økonomi op mod 155 milliarder kroner i år.

- Det vil betyde, at væksten vil falde mere, end den samlet set gjorde under hele finanskrisen - og det vil selvsagt ramme beskæftigelsen benhårdt, siger Steen Nielsen.

Onsdag viser de seneste ledighedstal fra Beskæftigelsesministeriet, at der var 3096 personer, som tirsdag meldte sig ledige.

Det var lidt under tre gange så mange som på en normalt tirsdag.

En normal tirsdag defineres som gennemsnittet for tirsdag i samme uge i årene 2015-2019.

På den positive side har der været et fald i antallet af nytilmeldte ledige i forhold til tirsdag i sidste uge. Her meldte 4082 personer sig nemlig ledige.

- Ledigheden stiger desværre som konsekvens af sundhedskrisen, lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

- Stigningen er heldigvis noget mindre end for en uge siden, men situationen er stadig meget alvorlig, siger ministeren.

  • Coronakrise får flere til at melde sig ledige
    Coronakrisen koster mange jobbet i øjeblikket. Bare i sidste uge steg ledigheden med næsten 23.000 personer. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet