Annonce
Erhverv

Contech Automatic Aps konkurs - corona var dråben

Over 30 medarbejdere har mistet deres arbejde i forbindelse med konkursen. Foto: Anders Knudsen

Contech Automatic Aps i Nykøbing måtte fredag erkende, at økonomien ikke længere hang sammen. Over 30 medarbejdere mistede jobbet.

Året begyndte ellers rigtig godt for virksomheden Contech Automatic med base på Århusvej i Nykøbing og en afdeling i Køge. Virksomheden har de sidste par år haft røde tal på bundlinjen, men efter nytår var ordrebogen mere fyldt end nogensinde før - og ledelsen bag virksomheden var overbeviste om, at 2020 ville blive et fantastisk år. Men så kom coronaen ...

Firmaet, som har eksisteret siden 1988, har udadtil været tegnet af direktør Lars Willander og direktør Henrik Palle. De to har sammen med Bjarne Schulz og Henrik Lundahl hver ejet 25 procent af virksomheden.

- Vi troede i starten af året, at vi havde fået omlagt virksomheden så meget i forhold til de to seneste dårlige regnskaber, at vi ville kunne klare os, siger direktør Lars Willander.
- Vores ordrebog var fyldt op. Men da landet lukkede ned i marts, blev vi udfordret i forhold til flere af vores opgaver.

Den anden direktør i virksomheden Henrik Palle supplerer med udfordringerne som følge af coronakrisen.
- Vi fik mulighed for at modtage hjælpepakker blandt andet til lønudbetaling. Vi valgte også som en del af de forskellige hjælpepakker at benytte os af muligheden for at udsætte indbetaling af A-skat og moms. Konkursen kommer nu primært fordi, vi kunne se, at vi ikke når moms og A-skat fremadrettet skulle indbetales havde likvide midler til det. Derfor indgav vi konkursbegæringen, siger Henrik Palle.

Begge direktører er kede af beslutningen om konkursen, som har betydet, at de 33 medarbejdere i virksomheden nu står uden arbejde.

- Det har været en meget hård beslutning, også for mig personligt, siger Lars Willander, som tilføjer, at virksomhedens advokat kaldte det ”rettidig omhu” at stoppe nu i stedet for at vente med at indgive konkursbegæring.

- Vi havde ikke tilstrækkeligt med penge på kistebunden til at kunne redde virksomheden gennem coronakrisen, siger Henrik Palle.

Virksomheden er gennem de seneste år blevet omlagt i forbindelse med, at flere medarbejdere enten har søgt nye udfordringer eller er gået på pension.

- Vi har her i området ikke formået at kunne tiltrække de programmører, som vi havde brug for, og det har været endnu en udfordring, siger Lars Willander.

Konkursbegæringen er så ny, at det endnu ikke vides, hvordan afviklingen af virksomheden kommer til at forløbe. Hos Lars Willander er der dog et håb om, at man kan vende tilbage på markedet i en eller anden form.

Over 30 medarbejdere har mistet deres arbejde i forbindelse med konkursen. Foto: Anders Knudsen

Contech Automatic har siden etableringen i 1988 beskæftiget sig med automatiske styringer og maskiner. Gennem årene har Contech serviceret vandværker, renseanlæg, varmeværker og industri. Virksomheden udfører optimering, ombygning, reparation og akut afhjælpning af driftsfejl på diverse maskiner og produktionsanlæg. Desuden projekterer, udvikler og fremstiller virksomheden automationsløsninger til alle tænkelige formål, både som OEM leverandør, hovedentreprenør eller underleverandør.

  • IMG_3293
    Over 30 medarbejdere har mistet deres arbejde i forbindelse med konkursen. Foto: Anders Knudsen
  • 06_nyk_contech
    Over 30 medarbejdere har mistet deres arbejde i forbindelse med konkursen. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland