Forsvindende få mangler lærlingeplads

Det byggeboom, som Lolland-Falster befinder sig i, skaber et kæmpe behov for fagligt kvalificeret arbejdskraft indenfor bygge- og anlægsbranchen.

- Efterspørgslen på lige netop struktører, brolæggere, tømrer og murere er kæmpestor i disse år og tegner kun til at blive større, lyder det fra Michael Boile Nielsen, uddannelseschef på byggeriuddannelserne på Celf.

- Det betyder også, at det er meget få af vores elever på de nævnte uddannelser, der ikke har en lærlingeaftale, tilføjer han.

For få år tilbage havde Celf næsten ingen søgninger til struktøruddannelserne.

- Men på de seneste to optag havde vi fuldt hold på lidt over 20 elever. Det skyldes, at vi sammen med en række virksomheder har lavet det, vi kalder for klyngesamarbejde, forklarer Michael Boile Nielsen.

Celf arbejder nemlig med klyngedannelser af virksomheder, der går sammen og ansætter eleverne, allerede inden de begynder på grundforløbets 2. del.

Aftalerne med virksomhederne betyder, at lærlingene får lærlingeløn under uddannelsesforløbet.

- Det gør uddannelserne langt mere attraktive at søge ind på. Det betyder nemlig, at man som ung er sikret en læreplads, og nok så vigtigt, så er det med fuld lærlingeløn i stedet for SU, forklarer han og tilføjer:

- Det betyder, at vi allerede i folkeskolen kan sige til de unge, at der altså her er nogle uddannelser, hvor mange er sikret en læreplads og dermed også løn under uddannelsen og i mange tilfælde kan man fortsætte i jobbet, når man er færdig med uddannelsen, hvis man vil. Det skulle gerne være med til give den enkelte en tryghed i uddannelsesvalget, siger uddannelseschefen.

Michael Boile Nielsen peger også på, at dialogen mellem den enkelte virksomhed og Celf er styrket med løbende samtaler med den enkelte lærling, så der hele tiden bliver fulgt op på, at uddannelsesforløbet går, som det skal.

I de enkelte klynger bytter lærlingene ifølge uddannelseschefen også læreplads.

- Det sker for at sikre, at lærlingene kommer rundt og arbejder i forskellige virksomheder med forskellige opgaver og kulturer, fortæller han.

Selvom uddannelseschefen ikke gør sig nogle illusioner om at kunne sikre det lokale arbejdsmarked indenfor bygge- og anlægsbranchen al den arbejdskraft, der efterspørges, så vil der ifølge Michael Boile Nielsen blive uddannet mange de kommende år.

- Allerede fra 4. klasse stifter de unge bekendtskab med erhvervsuddannelserne på Celf for første gang. Det sker løbende til de går ud af folkeskolen. Derudover har vi også forløb i ungdomsskoleregi konkret i forhold til murer- tømrer- og struktørarbejde. Sidst men ikke mindst har vi også samarbejde med jobcentrene om seks ugersforløbet "På vej ind i byggebranchen". Så vi gør meget for at sikre, at de unge i hvert fald får muligheden for at vælge erhvervsuddannelserne til, lyder det fra Michael Boile Nielsen.

Men når man ser på andelen af eleverne i 9. og 10. klasse lokalt, der søger ind på en erhvervsuddannelse sammenlignet med en gymnasial uddannelse, så er det langt de fleste elever, der søger mod de gymnasiale uddannelser.

Ifølge tal fra Børne- og Undervisningsministeriet har 23 procent af eleverne i 9. og 10. klasse i Lolland Kommune ønsket at søge ind på en erhvervsuddannelse efter sommerferien, mens det tilsvarende tal i Guldborgsund Kommune er 22,5 procent.

I begge kommuner er det fortsat de gymnasiale uddannelser som stx, hhx, htx og hf, der tiltrækker flest. Disse uddannelser har 62,5 procent af de unge i Lolland Kommune og 70,7 procent i Guldborgsund Kommune søgt.

Ifølge Michael Boile Nielsen er der muligvis fortsat en fordom omkring erhvervsuddannelserne, der handler om at erhvervsuddannelse kun fører til hårdt fysisk arbejde.

- Sådan var det måske også engang. Men det er ikke tilfældet i dag. Der er mange flere hjælpemidler, der gør, at man ikke bliver nedslidt, som det var tilfældet for 20 år siden, slår Michael Boile Nielsen fast.

- Derudover er der mulighed for at videreuddanne sig. Som murer kan du uddanne dig til byggetekniker, konstruktør eller ingeniør. Har du en netop en faglig uddannelse, så bliver du også en dygtig ingeniør, fordi du har den praktiske erfaring, siger han.

Uddannelseschefen ser også et vækstpotentiale i at få flere kvinder til at søge ind på erhvervsuddannelserne.

- Især i bygge- og anlægsbranchen er der en massiv overrepræsentation af mænd. Men med mere fokus på arbejdsmiljø og ergonomi i branchen, så vil det også blive mere attraktivt for kvinder at søge ind på uddannelserne, vurderer Michael Boile Nielsen, der slår fast.

- Men det er et langt sejt træk at få gjort opmærksom på, at en erhvervsuddannelse kan være ligeså god som en gymnasial uddannelse, og at mulighederne for at videreuddanne sig efterfølgende er mange.