Annonce
Erhverv

Kræftmiddel fortsætter fremgangen for Genmab

Direktør for det danske biotekselskab Genmab, Jan van de Winkel, kan notere sig et overskud på 1,1 milliarder kroner i årets tre første måneder. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Lægemiddelselskabet Genmab fortsætter med at høste frugterne af sit succesfulde middel Darzalex.

Lægemidlet Darzalex, der bruges til behandling af knoglemarvskræft, bliver ved med at vokse for medicinalselskabet Genmab og har øget selskabets indtægter betydeligt i de første tre måneder af 2021.

Det viser regnskabet for første kvartal for Genmab, der udvikler lægemidler mod særligt kræftformer. Meget er fortsat under udvikling, men Darzalex, der er på markedet, henter pengene hjem.

Indtægterne for Genmab som samlet steg i årets tre første måneder til 1,6 milliarder kroner fra 0,9 milliarder kroner i samme periode sidste år. Det blev til et overskud efter alle regninger var betalt på 1,1 milliarder kroner.

Fremgang i indtjeningen er i høj grad drevet af flere royalties fra salget af Darzalex hos partneren Janssen Biotech, der øgede salget af Darzalex med næsten 50 procent til 1,4 milliarder dollar. Dem fik Genmab omkring en milliard kroner af i royalties.

Oven i det kommer en række engangsbetalinger, blandt andet 40 millioner dollar - omkring 250 millioner kroner - udløst af starten af et afgørende forsøg med lægemidlet Epcoritamab mod lymfekræft hos partneren Abbvie.

Genmab håber på, at man allerede i 2022 kan søge om markedsføringstilladelse i USA for Epcoritamab.

I regnskabet hæfter Genmab sig ved, at man sammen med partneren Seagen har søgt om godkendelse af midlet tisotumab vedotin mod tilbagevendende livmoderhalskræft i USA.

- Hvis det bliver godkendt, tror vi på, at det har potentialet til at blive en vigtig behandlingsmulighed for kvinder med tilbagevendende eller metasterende livmoderhalskræft, hvor sygdommen udvikler sig under eller efter kemoterapi, skriver administrerende direktør Jan van de Winkel i regnskabet.

For hele 2021 venter Genmab at omsætte for 6,8 til 7,5 milliarder kroner.

Det er et stykke under omsætningen i 2020, der var stærkt påvirket af en engangsbetaling i milliardklassen på grund af den positive udvikling med Epcoritamab.

Det er dog også ramt af problemer med Janssen Biotech, der har reduceret sine betalinger til Genmab på et grundlag, Genmab ikke mener de må.

Den sag kører hos advokaterne og Genmab har mindsket sine forventninger til, hvor stor en del man får Janssens salg af Darzalex, til det er opklaret.

Regnskab Genmab
  • Jan van de Winkel
    Direktør for det danske biotekselskab Genmab, Jan van de Winkel, kan notere sig et overskud på 1,1 milliarder kroner i årets tre første måneder. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet