Militæranalytiker: Huawei-farvel følger af Krim-krisen

TDC's beslutning om at vinke farvel til kinesiske Huawei er funderet i en sikkerhedspolitisk virkelighed, der har sit udspring i Ruslands annektering af Krim-halvøen for fem år siden.

Det vurderer Henrik Breitenbauch, der er leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

- Hele humlen i det her er, at verdenspolitikken er blevet forandret siden den russiske annektering af Krim-halvøen i 2014.

- Den tillid, der kendetegnede globaliseringen, er der ikke mere, og nu opererer man efter et princip om "better safe than sorry", siger han.

Ifølge centerlederen skal fravalget af det kinesiske bud ses i lyset af, at vestlige efterretningstjenester har rejst en frygt for, at de kinesiske efterretningstjenester kan få adgang til de data, som Huawei transporterer.

- Frygten er, at der skulle være en bagdør i systemet, som ville muliggøre det for den kinesiske regering og efterretningstjenester at kigge med.

- Spørgsmål: Kigge med i hvad?

- Jamen, alting. Det kan være sundhedsdata, forretningshemmeligheder, regeringshemmeligheder eller persondata, som kan bruges til at afpresse personer med.

Henrik Breitenbauch er ikke bekendt med konkrete eksempler på, at Kinas efterretningsvæsen har brugt Huawei til at suge data ud af et vestligt land.

- Men det, der er sket de sidste fem år, gør, at sikkerhedspolitik fylder mere. Også for topchefer i erhvervslivet, der har fået svært ved at se bort fra politiske risici, når man skal træffe økonomiske beslutninger, siger han.

USA har de seneste måneder været meget aktiv i spillet om Huaweis position og har direkte advaret flere af sine samarbejdspartnere om konsekvenserne ved at vælge Huawei til at udvikle 5G-netværk.

Således kunne The Wall Street Journal i sidste uge fortælle, at den tyske økonomiminister har fået et brev fra den amerikanske centraladministration.

Af brevet fremgår det, at USA vil skrue ned for sin deling af efterretninger med Tyskland, hvis Huawei vinder det tyske udbud.