Annonce
Erhverv

Quinoa i voldsom vækst

En quinoamark på Lolland. Foto: Steffen Lund, Business Lolland-Falster

Det lille proteinholdige frø breder sig over de danske marker, specielt Sydhavsøerne har taget planten til sig.

Der er aldrig blevet dyrket så meget quinoa i Danmark, som der er udsigt til i 2018. Det er især landmænd på Lolland-Falster, der har fået øjnene op for den sydamerikanske afgrøde, viser nye tal fra Landbrugsstyrelsen.

Oprindeligt stammer det proteinrige lille frø fra Andesbjergene i Sydamerika, men det trives fortrinligt herhjemme og arealet med dyrkning af quinoa er vokset ekstremt de senere år.

Landbrugsstyrelsens opgørelse viser, at der i 2015 blev dyrket knap seks hektar med quinoa i Danmark. I år er arealet vokset til 157 hektar.
Den største del, 110 hektar dyrkes på Lolland-Falster, hvor 21 landbrug dyrker planten både økologisk og som konventionel. På landsplan er der 30 kommercielt dyrkede quinoamarker.

Trods den store vækst i dyrkningen herhjemme importeres årligt mellem 650-800 ton quinoa fra udlandet.

- Forklaringen på at dyrkningen quinoa, som blandt andet kan anvendes i salater, brød og vegetarbøffer, vækster så voldsomt i Danmark er, at landbruget herhjemme er omstillingsparat og markedsorienteret, forklarer Knud Bjerre, der er specialkonsulent i Landbrugsstyrelsen.

- Det her er et godt eksempel på, at danske landmænd er klar til at afprøve nye afgrøder, når der viser sig et marked for det. Højværdiafgrøder, som eksempelvis quinoa, kan være med til at give landmanden en større indtjening end traditionelle afgrøder som hvede, raps og byg. Det er derfor rigtig positivt, at der er villighed til at tage udfordringen med nye afgrøder som quinoa op, siger han.

En af de bedrifter, der har kastet sig over den sydamerikanske plante, er Krenkerup Gods på Lolland. Det er kun andet år, godset har forsøgt sig med quinoa på markerne, og derfor er det for tidligt at sige, om det bliver en kommerciel succes skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Men uanset hvad, er det interessant at prøve nye afgrøder af, forklarer landbrugsleder Søren Jespersen fra Krenkerup Gods.

- Vi håber, at vi på sigt kommer til at tjene penge på quinoaen, men vi gør det også, fordi det er spændende at være med til at drive en ny udvikling. Det tager noget tid at få en regulær produktion op at stå, men foreløbig ser det ud til at blive et fint quinoa-år, og planterne kan indtil videre godt klare tørken, siger han.

Forleden havde Business Lolland-Falster arrangeret en markvandring hos tre dyrkere på Sydhavsøerne, hvor det kunne konstateres, at frøplanterne stod godt og tegnede til en god høst, trods den ekstrem tørre sommer.

  • En quinoamark på Lolland. Foto: Steffen Lund, Business Lolland-Falster
Annonce
Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland