En helt ny undersøgelse fra VIVE konkluderer, at fleksboliger ikke har den store økonomiske effekt på lokalområder.
ERHVERV Fleksboligordningen, der blev indført i 2013, var tænkt som et bidrag til at gøre landområder med affolkning mere attraktive. Ordningen betyder, at nogle helårshuse kan anvendes uden bopælspligt, og især kommunerne på Lolland-Falster forud for indførslen var stærke fortalere for ordningen med henblik på at øge boligefterspørgslen og den økonomiske omsætning.
Men nu viser en helt ny undersøgelse fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - at fleksboliger ikke har den store økonomiske effekt.
Netop kommunerne på Lolland-Falster er blandt de kommuner i landet, der har flest fleksboliger.
- Odningen har i de kommuner en vis økonomisk betydning i form af øget omsætning. Men vores analyse støtter ikke teorien om, at de lokale boligmarkeder vil opleve bedre tider på grund af ordningen, siger professor Nicolai Kristensen, der har ledet undersøgelsen.
John Brædder (G), borgmester i Guldborgsund Kommune, anser dog fleksboligordningen for en vigtig ordning.
- Vi har utallige eksempler på borgere fra andre kommuner, der først køber en fleksbolig og siden - typisk når de går på pension - flytter deres adresse til boligen. I stedet for tomme huse er der nu lys i vinduerne, vurderer John Brædder, der mener, at det er medvirkende til øget omsætning i kommunen.
Borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen (S):
- Potentielt havde nogle af boligerne uden fleksboligordningen stået tomme og ville forfalde gennem længere tid med nedrivning til følge. Det undgår vi med ordningen, siger Holger Schou Rasmussen.
Læs mere i Folketidendes papiravis onsdag.