Annonce
Bolig og livsstil

25 år med Venner hyldes med sofaturné og biografmaraton

Den ikoniske orange sofa fra "Venner" vil i anledning af tv-seriens 25-års jubilæum blive sendt på verdensturné. Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix

Den stadig populære tv-serie "Venner" fylder 25 år og fejres med legoklodser, biografvisninger og GIF-filer.

Det er mandag 25 år siden, at vennegruppen bestående af Ross, Rachel, Monica, Chandler, Joey og Phoebe første gang tonede frem på tv-skærmen.

I anledning af jubilæet vil fans vil få rig mulighed for at svælge i den populære amerikanske tv-serie "Venner", hvis sidste afsnit blev sendt i 2004.

Allerede siden begyndelsen af september er den ti-sæsoner lange sitcom blevet fejret med talrige begivenheder og lanceringer af produkter.

Flere end 1000 amerikanske biografer vil i slutningen af måneden have en maratonvisning af 12 udvalgte episoder af serien på programmet.

Episoderne suppleres af hidtil ukendte fraklip og interviews med skuespillere og producenter af showet. Det skriver det amerikanske medie Insider.

Biografhyldesten er arrangeret af mediekoncernen Warner Bros., der i samarbejde med Bright/Kauffman/Crane Productions har produceret serien til den amerikanske tv-station NBC.

I anledning af jubilæet vil den berømte orange sofa fra vennegruppens stamcafé Central Perk desuden blive sendt på verdensturné.

Den vil blandt andet dukke op i London, Madrid og Los Angeles, skriver avisen USA Today.

Fans vil fremover også kunne prøve kræfter med at bygge Central Perk af legoklodser.

Den danske legetøjsfabrikant Lego har nemlig lanceret et sæt af i alt 1970 klodser til at bygge den ikoniske café - og med i pakken hører også figurer af seriens seks hovedpersoner samt caféens barista Gunther.

Også digitalt bliver de 25 år med "Venner" hyldet. Virksomheden Giphy har annonceret flere end 2300 nye GIF-filer med små klip fra seriens mange episoder, skriver Insider.

Giphy er en online database og søgemaskine, der giver brugere mulighed for at søge efter og dele korte videoer uden lyd på sociale medier.

Trods de 25 år, der er gået siden det første afsnit af "Venner" blev vist 22. september 1994, har serien langt fra mistet popularitet.

Så sent som i slutningen af 2018 hev streamingtjenesten Netflix 100 millioner dollar op af lommen for at sikre sig rettighederne til serien i et enkelt år.

  • The big business of classic TV for streaming giants
    Den ikoniske orange sofa fra "Venner" vil i anledning af tv-seriens 25-års jubilæum blive sendt på verdensturné. Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland