Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Forsanger i Depeche Mode, Dave Gahan, møder altid veloplagt op, mener BT''s anmelder. Her ses Gahan under koncerten i Royal Arena i København tirsdag aften. Koncerten får gode anmeldelser i de danske aviser.
Forsanger i Depeche Mode, Dave Gahan, møder altid veloplagt op, mener BT''s anmelder. Her ses Gahan under koncerten i Royal Arena i København tirsdag aften. Koncerten får gode anmeldelser i de danske aviser.
Foto: Scanpix/Anne Bæk

Gossip

Anmeldere: Depeche Mode leverede varen - og ikke mere

Tre danske anmeldere giver alle fire stjerner til Depeche Mode, der tirsdag aften gav koncert i Royal Arena.




10. januar 2018 kl. 05:50 Af /ritzau/

Annonce

Den ikoniske britiske musikgruppe Depeche Mode leverede en rigtig god - men ikke fantastisk - koncert, da gruppen tirsdag aften spillede koncert i indendørsarenaen Royal Arena i København.

Sådan lyder dommen fra tre danske anmeldere efter koncerten.

BT, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet kvitterer alle med fire stjerner og er enige om, at briterne leverede varen.

Men koncerten overgår på ingen måde gruppens koncert i Parken i sommer, lyder dommen samtidig. Dengang var de danske anmeldere enige om, at Depeche Mode leverede en enestående koncert.

- Dave Gahan (gruppens forsanger, red.) kan åbenbart ikke møde uoplagt på arbejde, skriver BT's anmelder Jan Eriksen.

- Men absurd nok havde gruppen større problemer med lyden her i den ellers akustisk veldrejede hal end i Parken for otte måneder siden, lyder det også fra BT's anmelder.

Jyllands-Postens anmelder Peter Schollert roser koncerten under overskriften "Depeche Mode leverede veloplagt koncert i Royal Arena".

- Tilhørerne tog respektfuldt - og indledningsvis en anelse tirsdagstavse - imod det nye materiale, mens de til gengæld brød ud i betingelsesløs begejstring, så snart gruppen med et riff blot antydede, at en gammel sang stod på sætlisten, lyder hans vurdering.

Ekstra Bladets anmelder Thomas Treo, der altså også giver koncerten fire stjerner, savnede noget ekstraordinært i en ellers god optræden.

- Magien manglede foran 16.000 i Ørestads udsolgte multiarena, hvor bandet fra Basildon uden for London ellers leverede en inspireret, viljestærk og sympatisk indsats. Det blev bare sjældent bedre end godt.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Billigere biler? 22. april 2018 kl. 22.10

AF: JESPER NØRSKOV JENSEN

Test 19. april 2018 kl. 10.55

AF: LILLI RUTHERFORD

Adelgade i Nysted: Farlig… 17. april 2018 kl. 00.47

AF: JOHN WENNERWALD

Tid til at tage stilling 15. april 2018 kl. 22.16

Annonce