Annonce
Bolig og livsstil

Blachman: Problemet er at X Factor-seerne har en stemme

Thomas Blachman har kun én deltager tilbage i dette års "X Factor". Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Thomas Blachman var langtfra tilfreds, da hans deltager Gina Michaels fredag aften røg ud af "X Factor".

Det blev Thomas Blachmans deltager Gina Michaels, der fredag aften røg ud af dette års "X Factor" i tredje liveshow.

Dermed har Blachman nu 23-årige Kristian Kjærlund som eneste deltager tilbage.

Før Gina Michaels sang i farezonen, gav Blachman en af sine velkendte opsange til "X Factor"-seerne, som han ikke mente, forstod kvaliteten af Gina Michaels præstation. Det er et tilbagevendende problem, vurderede han.

- Jeg har kæmpet med Danmark derude de seneste 12 år. Det overrasker mig ikke. De hører med røven. Undskyld, jeg siger det. Det er en katastrofe, sagde han under liveshowet.

Efter fredagens show var han lige så klar i spyttet.

- Problemet er, at seerne har noget at skulle have sagt, sagde Blachman.

Og det er ikke bare seerne, han er træt af. Også meddommeren Lars Ankerstjerne fik en over nakken, efter at han med sin afgørende stemme sendte 43-årige Gina Michaels ud.

- Han mangler en forståelse for, hvor hun kommer fra, og hvor hun er kommet til, og en forståelse for den helt grundlæggende musikalitet i forhold til, hvor meget man kan presse det her program og skabe god musik, der rent faktisk kræver lidt.

- Vores plan var fuldstændig klar, men den har han måske ikke helt fattet. Selv om det måske nok var et af de mest letfattelige projekter, vi havde, sagde Blachman.

Han havde forventet, at 18-årige Patrick Smith ville ryge ud, efter at han havde været i farezonen i de to første liveshows.

- Det ender jo med, at han kommer i finalen, åbenbart. Og det er jo en katastrofe. Men folk elsker det der vendepunkt, at ham, der var på vej ud, han kommer tilbage, sagde han.

Siden Thomas Blachman første gang var med i "X Factor" i 2008, har han ifølge ham selv forsøgt at danne de danske seere og give dem det musik, han vurderer, de har brug for.

- Det er præcis derfor, jeg er i programmet. Det er for at formidle noget, som måske ikke er så bredt.

- Så kommer der nogle tilbageslag som i aften, men det er korttidshukommelsen derude. Det er derfor, jeg bliver ved med at gøre det. Det er jeg nødt til, sagde han.

Gina Michaels, der fik tre fredage på scenen, fortalte efter fredagens liveshow, at hun gerne vil arbejde med Blachman i fremtiden. Og han er klar, hvis hun ringer.

- Hun skriver en masse sange selv og har lyst til at gå hjem og komme videre med det. Hun kan bare ringe, så må vi se, hvad der sker, sagde han.

  • Thomas Blachman har kun én deltager tilbage i dette års "X Factor". Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof