Annonce
Bolig og livsstil

Dronningens bramfrihed i erindringsbog roses af anmeldere

Dronning Margrethes åbenhjertighed er med til at gøre "Undervejs - Erindringer 1940-1972" interessant, mener Kristeligt Dagblads anmelder. (Arkivfoto) Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Anmelderne er enige om, at dronningens erindringsbog er god, og at den kalder på endnu et bind.

Anmelderne er glade for dronning Margrethes erindringsbog "Undervejs - Erindringer 1940-1972", der beskriver dronningens liv fra 1940 til 1972.

Således giver Kristeligt Dagblad og Berlingske bogen fem ud af seks stjerner, mens den også høster fem ud af seks hjerter fra Politikens anmelder.

Bogen er blevet til på baggrund af 37 timers samtale mellem dronningen og historiker og journalist Tom Buk-Swienty.

Dronningen har fortalt historikeren om sine erindringer fra barndommen, og til hun blev kronet i januar 1972. Bogen udkommer i anledning af, at dronningen til januar kan fejre 50 år på tronen.

Kristeligt Dagblads anmelder skriver, at dronningens åbenhjertighed og bramfrihed er med til at gøre bogen interessant.

Dronningens bramfrihed har Politiken også bidt mærke i. Avisen fremhæver, at hun formulerer sig befriende bramfrit, når hun beskriver den kedelige tid på jurastudiet.

Politiken skriver også, at Tom Buk-Swienty gør det fineste, en forfatter kan gøre. Han stiller sig nemlig ifølge avisen til rådighed for fortællingen i stedet for at stille sig i vejen for den.

Alle tre anmeldere er enige om, at de godt kunne tænke sig endnu et bind i dronningens erindringer, der handler om hendes snart 50 år på tronen.

Berlingskes anmelder skriver, at det nærmest fremstår, som om dronningen selv har skrevet bogen, hvis det ikke var for forfatterens spørgsmål og redigering.

Med andre ord fremstår bogen ifølge anmelderen som "dronningens relativt intime og snakkesalige beretning om sig selv".

Dronningens stærke fortælleevne, humor og imponerende detaljerede hukommelse roses af Politikens anmelder.

- Det er netop i de beskrivende detaljer, historien springer allermest levende frem for læsere, lyder det i anmeldelsen.

Anmelderne hos Kristeligt Dagblad og Berlingske er enige om, at de lange gengivelser af rejser i Asien og Sydamerika ikke er de stærkeste passager i bogen.

Kristeligt Dagblad kalder dem for detaljerede, mens Berlingske kalder dem kedelige.

- Man skulle nok have været der selv, skriver Berlingskes anmelder.

Den 456 sider lange bog udkommer på Politikens Forlag tirsdag.

  • Dronningen deltager i Sommertogt til Fanø, Dronning Margrethe, Dronningen
    Dronning Margrethes åbenhjertighed er med til at gøre "Undervejs - Erindringer 1940-1972" interessant, mener Kristeligt Dagblads anmelder. (Arkivfoto) Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo