Annonce
Bolig og livsstil

Se billederne: Danmarks yngste prinsesse fejrer fødselsdag

Prinsesse Athena er den yngste af dronning Margrethes i alt otte børnebørn. Hun er den tiende i den danske tronfølge. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Prins Joachim og prinsesse Maries datter, prinsesse Athena, kan fejre sin niårs fødselsdag.

Præcis en måned efter juleaften kan prins Joachim og prinsesse Maries datter, prinsesse Athena, fejre sin niårs fødselsdag.

Det bliver markeret på kongehusets officielle Instagram-profil med fire nye billeder af den royale fødselar, som hendes mor, prinsesse Marie, har foreviget.

- Prinsessen fejrer sin fødselsdag i Paris, hvor Hendes Højhed bor sammen med sine forældre og bror. I anledning af fødselsdagen har Deres Kongelige Højheder Prins Joachim og Prinsesse Marie den glæde at dele nye billeder af Prinsessen, som er taget i den sneklædte franske hovedstad.

Prinsesse Athena kom til verden den 24. januar 2012 og fik efterfølgende navnene Athena Marguerite Françoise Marie.

Hun er den yngste i den samlede søskendeflok på fire og har tre storebrødre: 11-årige prins Henrik og prins Joachims sønner fra ægteskabet med grevinde Alexandra, prins Nikolai på 21 år og 18-årige prins Felix.

Prinsessens første tre år tilbragte hun og familien på Schackenborg Slot i Møgeltønder.

I 2014 flyttede familien til Klampenborg nord for København.

I sommeren 2019 rykkede familien til Paris, hvor prins Joachim påbegyndte en militær lederuddannelse på Ècole Militaire i den franske hovedstad.

Siden fik han job som forsvarsattaché på den danske ambassade i byen. Men jobstarten blev siden uvis, da prins Joachim blev ramt af en blodprop i hjernen.

Familien befandt sig på deres franske vinslot, Château de Cayx, hvorfra prins Joachim blev hastet på hospitalet og gennemgik en vellykket operation.

Han blev udskrevet i begyndelsen af august med forventningen om at komme sig uden varige mén og begyndte måneden efter jobbet som forsvarsattaché.

- Jeg blev ramt fysisk, men de var jo på første parket. Derfor er familien også en del af denne heling, og vi takker vores skaber for hver eneste dag. Simpelthen, sagde prins Joachim efterfølgende i et interview med DR.

Prinsen er som udgangspunkt ansat for tre år - med mulighed for forlængelse.

Det betyder, at prinsesse Athena og prins Henrik fortsætter deres skolegang i på en international, flersproget skole i Paris, hvor de har gået siden flytningen i 2019.

Prinsessen kan dog allerede en del franske gloser, fordi hendes mor, prinsesse Marie, oprindeligt kommer fra Frankrig, inden hun blev prinsesse af Danmark efter ægteskabet med prins Joachim i 2008, og taler fransk til dem.

Prinsesse Athena har også allerede taget flere franske fristelser som frølår og blæksprutter til sig, sagde hun i familieinterview med Billed-Bladet i foråret.

- Jeg kan bedst lide pasta og ris og skinke og chokolade, tilføjede hun dog over for ugebladet.

Ifølge prins Joachim og prinsesse Marie trives prins Henrik og prinsesse Athena godt i de franske omgivelser, også selv om coronapandemien har vendt op og ned på hverdagen med hjemmeundervisning og afstand.

Især for prinsesse Marie har den franske flytning betydet meget, fortalte hun til det franske magasin Point de Vue ifølge Berlingske.

- Mine børn ser ikke min familie særligt meget, og de kender ikke deres franske kultur særligt godt. Flytningen vil være en vigtig ny fase i deres liv, og det er jeg meget glad for, sagde hun.

Prinsesse Athena har arvet flere ting fra sine forældre - prins Joachim kører racerbil, og prinsessen har kastet sig ud i disciplinen i børnehøjde og kørt sæbekassebil.

Og så sprang hun ud som hoffotograf og knipsede billeder af sin storebror prins Henrik, som kongehuset delte i anledning af hans 11-års fødselsdag i maj.

Ofte foreviger prinsesse Marie fødselsdagsfotos af familien og har også taget de nye billeder af prinsesse Athena.

Se dem her: https://www.instagram.com/p/CKa5Tf3ABPz/

Her ses prinsesse Athena sammen med sin storebror prins Henrik til åbningen af Bakken for nogle år tilbage. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
https://www.instagram.com/p/CKa5Tf3ABPz/
Her ses prinsesse Athena nederst i billedet omgivet af sine forældre, prins Joachim og prinsesse Marie, og sine tre storebrødre, prins Nikolai, prins Felix og prins Henrik. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Den kongelige familie deltager i julegudstjenesten i Aarhus Domkirke, Prins Henrik, Prins Joachim, Prinsesse Marie
    Prinsesse Athena er den yngste af dronning Margrethes i alt otte børnebørn. Hun er den tiende i den danske tronfølge. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
  • D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie åbnede Bakken 2017, Prins Joachim, Prinsesse Marie
    Her ses prinsesse Athena sammen med sin storebror prins Henrik til åbningen af Bakken for nogle år tilbage. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
  • Dronning Margrethe hyldes på Amalienborg Slotsplads, dronning Margrethe, Prins Felix, Prins Henrik, Prins Joachim, Prins Nikolai, Prinsesse Marie
    Her ses prinsesse Athena nederst i billedet omgivet af sine forældre, prins Joachim og prinsesse Marie, og sine tre storebrødre, prins Nikolai, prins Felix og prins Henrik. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo