- Vi skærer direkte fra benet nu

NYKØBING Tirsdag blev de varslede besparelser fra Region Sjælland til virkelighed for knap 200 medarbejdere på blandt andet Nykøbing Sygehus.

Klokken 15 rullede en mail ind på mange af de berørtes e-Boks og afslørede deres fremtid.

For mange betyder besparelserne, at de mister deres job. Andre står til at gøre det, hvis de ikke accepterer en omplacering.

Netop omplaceringerne har i særlig grad påvirket sygeplejerskerne, som til gengæld ser ud til at kunne undgå direkte fyringer. Men for mange kan det føles som en fyring, siger Anja Pedersen, sygeplejerske og næstformand i Dansk Sygeplejeråds Kreds Sjælland.

- Siger man ikke ja til det, er det ensbetydende med, at man siger ja til at indgå en opsigelse. For den gamle stilling findes ikke længere, siger hun.

For mange sygeplejersker betyder det også, at man fjernes fra en stilling, man var specialiseret i, og flyttes til en anden stilling, hvor man ikke vil kunne udføre sit job ligeså godt. Og det kan have en betydning for balancen mellem arbejde og privatliv.

- Det er ikke længe siden, vi talte om den store mangel på sygeplejersker. Prognoser viser, at vi i 2025 på landsplan vil mangle 6.000 sygeplejersker. Men i stedet for at ansætte nye kollegaer i vakante stillinger nedlægges disse stillinger, siger Anja Pedersen.

Hun tilføjer, at det, der særligt har påvirket medlemmerne i hendes kreds, er den uro, som en så stor besparelse medfører.

- Hvordan kan man være sikker på at bevare de specialer, der findes på et lille sygehus som det i Nykøbing Falster? Nogle sygeplejersker overvejer måske, om de vil søge et andet job. Og det har vi bare ikke brug for. For der er brug for dem.

Samme problematik står overlægerne med, forklarer Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen. Særligt sygehuset i Nykøbing mangler folk i flere vakante stillinger.

- Vi taler meget om det og forsøger at gøre noget ved det ved at rekruttere og fastholde. Derfor er det helt grotesk, at vi nu skal ud at afskedige folk og skære de vakante stillinger væk.

Fra sygehusledelserne såvel som regionen savner hun et svar på, hvad det er for nogle opgaver, der ikke længere skal løses, siden der skal være færre til at klare dem.

- Skal man ikke længere løse en kæmpe opgave, så er det som sådan ikke et problem med færre medarbejdere. Men sådan er øvelsen jo ikke. Vi er nået dertil, hvor vi bare ikke kan mere. Vi kan ikke bare give det en tand mere. For der kommer flere opgaver. Flere patienter, siger hun.

Det er langt fra første gang, at der har været sparerunder på landets sygehuse. Alligevel fungerer sygehusene stadig, og patienter bliver behandlet. Så hvorfor rammer denne sparerunde så hårdt?

Det gør den, mener Anja Pedersen, fordi den påvirker mange flere mennesker end tidligere fyringsrunder og inden for mange forskellige faggrupper.

Hun efterlyser et udspil fra Region Sjælland til, hvordan der kan komme mere balance mellem kravene og det stadigt faldende antal ressourcer.

Ingen lader til at kunne gennemskue, hvordan fremtiden som medarbejder i sundhedsvæsenet ser ud. Slet ikke de ansatte. Samtidig oplever de en stor ubalance mellem tid til rådighed og patienternes behov. Og en ubalance mellem krav og ressourcer.

- Rigtig mange på personalesiden tager hjem, typisk senere end de får løn for, med en øv-følelse. For med arbejdspresset er det ikke en mulighed at gøre sit arbejde så godt, som man gerne vil, siger Lisbeth Lintz.

Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) er bevidst om, at der vil være opgaver, som ikke kan løses i samme tempo som nu.

- Men jeg er overbevist om, at de lokale ledelser tager højde for dette i deres tilrettelæggelse af opgaverne, så det ikke går ud over patientsikkerheden og kvaliteten, siger han til Folketidende.