Aftale om grundvand skal måske genforhandles

SYDFALSTER Inden udgangen af i år skal vandværker og lodsejere have sandsynliggjort, at de kan blive enige om en aftale, så landbrugsjord på boringsnære beskyttelsesområder ikke længere bliver sprøjtet med pesticider.

René Christensen (DF), formand i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, mener ikke, at vandværkerne har fået det rigtige værktøj til at gå i forhandling med lodsejerne:

- Udfordringen er finansieringen. Man har lavet lovgivning, så omkostningerne ved at sikre de sårbare områder lægges på vandtaksten. Så kan vi have et stort vandværk i byen, der ikke skal foretage sig noget i forhold til BNBO, og et lille i provinsen, hvor der er meget landbrugsjord omkring boringerne til en høj pris. Det er ikke solidarisk.

I går svarede Vicki Wind­sløv, miljøtekniker i Guldborgsund Kommune, på kritik fremsat af Dansk Landbrug, som hævdede, at kommunen hang i bremsen. Vicki Windsløv forklarede, at kommunen blandt andet skal lave individuel sagsbehandling for 140 boringer.

Spørgsmålet er, om opgaven burde være statslig fremfor kommunal?

Det mener folketingsmedlem Kasper Roug (S) ikke, men han er overrasket over, at arbejdet tager lang tid.

- Nu skal jeg ikke motivforske for kommunerne, men kunne godt få den tanke, at de ventede, så staten må foretage en regulering, siger han, der ser fordele i det lokale:

- Lokalt kender man forholdene bedre, end staten gør, og med frivillige aftaler har folk så at sige selv hånden på kogepladen, fremfor at de får trukket noget ned over hovedet.

Men risikerer man ikke, at det bliver for lokalt, hvis halvdelen af bestyrelsen må forlade forhandlingerne, fordi de ikke må sidde og forhandle priser til dem selv?

- Det er altid en afvejning, men andre steder løfter de svære opgaver flot, for eksempel med vindmøller. Men det kan godt se ud, som om vi ender med at skulle regulere, siger Kasper Roug.

En statslig regulering er ellers noget, der bekymrer landbruget ...

- Jeg tror ikke, der er grund til bekymring. Så længe en aftale er så bred som mulig, plejer den at være god og holdbar.

Men René Christensen forstår godt bekymringen.

- Jeg synes, den er berettiget. Partier som SF, Enhedslisten og Frie Grønne lader til at mene, at det bare skal være forbudt det hele. Det er jeg uenig i. Jeg er enig i målet, og vi skal gå med livrem og have lidt seler på, men der sker jo også trafikdrab, uden at vi forbyder trafik, siger han.

René Christensen er heller ikke overbevist om, at vandværkerne skal stå med opgaven.

- Nogle vandværker er meget små med frivillige i bestyrelserne, der altså ikke er gået ind i det for at være ejendomsmæglere eller landbrugsmæglere. Man kunne overveje at lægge opgaven i forsyningsselskaberne. De skal naturligvis betales for det og måske også købe kompetencer til det, men det kunne understøtte, at rent vand er noget, vi alle betaler for, siger René Christensen.

Han vil nu henvende sig til miljøminister Lea Wermelin (S) om sagen, men understreger, at aftalen er gældende, indtil den eventuelt bliver lavet om.

Til det siger Kasper Roug:

- Så skal han åbne forliget igen, og det er fair nok, hvis han kan få partierne med på det. Men der ligger allerede en aftale, som dengang, også af DF, blev vurderet til at kunne lykkes. Jeg synes, det er vigtigt, at vi holder aftaler, vi har indgået, og giver kommunen og vandværkerne en chance for at løse det, men lytter selvfølgelig, hvis flere partier vil se på det.