Opdateret ghettoliste rykker boligområdet Lindholm nærmere på en status som hård ghetto.
NYKØBING Trods indsatser fra både kommunen, boligselskaber og boligsociale projekter er det ikke lykkedes at få de cirka 700 lejligheder, der udgør boligområdet Lindholm, af regeringens ghettoliste.
Det er andet år i træk, at boligområdet er at finde på den berygtede liste. Hvis boligområdet ikke kommer af listen i løbet af de kommende tre år, vil Lindholm få stemplet "hård ghetto", der åbner op for en række sanktioner mod boligområdet, blandt andet nedrivninger af boligblokke.
Udsigten til nedrivninger ærgrer Lis Bentin, der er direktør i Nykøbing F. Boligselskab, der er det største af tre almennyttige boligselskaber i Lindholm. Boligselskabet har for nylig afsluttet en større renovering af 182 boliger i Lindholm til en pris på 54 millioner kroner og skiftet vinduer i 120 boliger til en pris på knap 15 millioner kroner.
- Lejlighederne i Lindholm er gode boliger, som folk er meget glade for at bo i. Lindholm er et godt boligområde med lav kriminalitet, hvor folk føler sig trygge. Derfor er det grotesk, at boligselselskaberne, der ejer boligerne, kan blive tvunget af regeringen til at rive gode og nyrenoverede boliger ned, siger Lis Bentin.
Erfaringer fra udlandet
Udsigten til at op mod 441 af Lindholms cirka 700 boliger skal rives ned, hvis boligområdet kommer på den hårde ghettoliste, og beboerne skal finde andre steder at bo, kalder Lis Bentin for "tudetosset".
- Regeringen bør lytte mere til fagkundskaben. For eksempel har Boligorganisationernes Landsforening fået udarbejdet en rapport, der handler om udenlandske erfaringer med at flytte beboere til andre boligområder. Her viser erfaringerne, at det ikke nytter. Der er ingen positiv effekt i forhold til at få folk i arbejde eller i uddannelse, siger Lis Bentin.
Hun finder dog lidt glæde i, at Lindholms placering på ghettolisten betyder et vedvarende politisk fokus på at få løst de sociale problemer, blandt andet mere fokus fra kommunens side på at levere kommunale kerneydelser som en effektiv beskæftigelsesindsats.
Hos det boligsociale projekt Lindholm Indefra er der også bekymring over, at Lindholm er rykket et skridt nærmere den hårde ghettoliste.
- Det, at Lindholm stadig står på gheottolisten, får ikke motivationen til at forsvinde. Tværtimod oplever jeg, at det giver mere blod på tanden i forhold til at vise omverdenen, at Lindholm er et godt og trygt sted at bo. Men det er klart, at beboerne føler sig pressede af udsigten til om nogle år at miste deres hjem. Det skaber usikkerhed og angst for fremtiden blandt borgere, der i forvejen er socialt udsatte, siger Trine Schächter Rasmussen, der er projektmedarbejder i Lindholm Indefra.
Trods udsigten til, at Lindholm om tre år kommer på den hårde ghettoliste, er Trine Schächter Rasmussen fortrøstningsfuld i forhold til, at boligområdet når at komme helt af ghettolisten, inden der er gået tre år.
- Men ting tager tid. Fremskridtene sker ikke fra den ene dag til den anden, siger hun.
Boligområder, der har været på ghettolisten i fem år, karakteriseres som et hårdt ghettoområde. Boligområdet Lindholm figurerer nu for andet år i træk på den bløde ghettoliste. Hvis boligområdet de kommende tre år også står på listen, vil Lindhom blive klassificeret som en hård ghetto. I så fald forpligtes Guldborgsund Kommune til at skære andelen af almene familieboliger i området til højst 40 procent inden 2030, for eksempel gennem nedrivninger af boligmassen.