Annonce
Guldborgsund

Butikker plages af skruppelløse unge tyve

Nicolas Øster, Nikolaj Friederichsen og Charlotte Petersen fra Dissing er ved at være temmelig trætte af butikstyve. Foto: Anders Knudsen

En gruppe unge teenagere skaber negativ opmærksomhed.

NYKØBING At der stjæles varer fra butikker er desværre ikke noget nyt. Men på det seneste har et par af butikkerne i Østergågade i Nykøbing oplevet at have haft besøg af unge mennesker i 14-16-års alderen, som ifølge butikkerne både er narkopåvirkede og i nogle tilfælde også optræder med en truende attitude.

Det er tøjforretningen Dissing og sportsforretningen Sportmaster, som er naboer i gågaden, og som nu står frem og fortæller om deres oplevelser.

I det ene tilfælde, som fandt sted for få dage siden hos Sportmaster, kunne butikschef Jonas Rasmussen, da han kiggede videoovervågningen fra forretningen igennem, konstatere, at der var stjålet tre jakker og en t-shirt til en samlet værdi af cirka 7.000 kroner. Senere fandt han ud af, at en af jakkerne var sat til salg via de sociale medier.

- De var tre herinde, og mens den ene holdt øje, dækkede den anden for den sidste, som stod og tog alarmen af inde i butikken. De havde ikke nogen skrupler, og det virker meget organiseret, fortæller en lettere rystet butikschef.

Han beskriver de unge som "skæve" af hash og fortæller, at de blandt andet færdes i området omkring Klosterkirken, hvor de sidder og ryger. Han tilføjer, at han har set dem i sin butik før.

- Måske har de også stjålet noget der, uden at vi har opdaget det. Vi skal have stoppet det, for det kan jo også gå ud over andre butikker, siger han og tilføjer, at man naturligvis ikke skal købe nogen af de stjålne varer fra Sportmaster, hvis man får dem tilbudt, da man i så fald gør sig medskyldig i hæleri.

Hos naboforretningen Dissing genkender man problemet med den omtalte gruppe unge. Her har man ifølge Nikolaj Friederichsen haft besøg af dem flere gange.

- De færdes i flok og er påvirkede af både alkohol og stoffer. De sidste par gange har de været meget påvirkede. De skjuler tøjet ved at tage det på eller gemme det under deres jakker, og personalet har oplevet, at de blandt andet har sagt "Vi ved godt, hvem I er" til dem, fortæller Nikolaj Friederichsen.

Både han og Jonas Rasmussen fra Sportmaster fortæller, at de har meldt tyverierne til politiet. Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra lokalpolitiet til dagens avis.

Hos Dissing er man ikke uvant med butikstyve. Så sent som i torsdags forsøgte en mand og en kvinde at stjæle flere t-shirts af mærket Hugo Boss.

- Lige siden vi åbnede her i byen for flere år siden, har vi haft problemer med jævne mellemrum. Generelt er det her i perioden op til jul, at der er mange tyverier. Heldigvis hjælper vi hinanden lidt i forretningerne, og borgerne er også flinke til at hjælpe, hvis de ser noget. Men vi kan sagtens have et svind på op til 50.000 kroner pr. kvartal på grund af tyverier, fortæller Nikolaj Friederichsen.

Af samme årsag har Dissing de sidste par gange hyret en vagt til at holde øje i butikken i forbindelse med Late Night, hvor personalet har travlt med at betjene de kunder, der gerne vil betale for deres varer.

Jonas Rasmussen fra Sportmaster med en jakke magen til dem, der blev stjålet og senere sat til salg på sociale medier. Foto: Anders Knudsen
  • Nicolas Øster, Nikolaj Friederichsen og Charlotte Petersen fra Dissing er ved at være temmelig trætte af butikstyve. Foto: Anders Knudsen
  • Jonas Rasmussen fra Sportmaster med en jakke magen til dem, der blev stjålet og senere sat til salg på sociale medier. Foto: Anders Knudsen
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Annonce
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo