Individuel sagsbehandling og forhandlinger er blandt årsagerne til, at sikring af drikkevandsområder tager tid.
SYDFALSTER At sikring af sårbare vandområder er blevet en opgave, kommuner og vandværker skal løse, finder hverken Guldborgsund Kommune eller Guldborgsund Vandråd helt optimalt.
- Der bliver brugt rigtig mange ressourcer på den her opgave, som man kunne have lavet meget mere miljø for, mener formanden for Guldborgsund Vandråd, Niels Erik Pedersen.
Helt specifikt mener formanden, at Folketinget kunne have håndteret det på samme måde som randzoner, hvor staten har lavet en lov om, at der ikke må sprøjtes op til 10 meter fra vandløb.
- Det giver nogle andre udfordringer, fordi jord ikke har samme værdi landet over, men det havde stadig gjort det meget mere enkelt, mener han.
Uenig i kritik
I artiklen ""Sikring af drikkevand går trægt" mandag kom formanden for Dansk Landbrug Sydhavsøerne (DLS), John Nielsen, med kritik af kommunen for at handle for langsomt.
Vicki Winsløv arbejder som miljøtekniker i kommunen og sidder med opgaven. Hun er ikke enig i kritikken fra landbruget og forklarer opgaven:
- Der er tale om individuel sagsbehandling, hvor vi skal vurdere hver enkelt boring. Har den en fremtid, hvordan er geologien og så videre. Vi har vurderet på cirka 140 boringer og udpeget 115 boringer med tilhørende BNBO. Det en tidskrævende opgave, forklarer hun og fortsætter:
- Vi skal facilitere opgaven fra staten ud til vandværker og klæde folk på til opgaven. Det har vi blandt andet gjort i samarbejde med Guldborgsund Vandråd og DLS. Undervejs har det taget tid at få svar fra både landbruget og Miljøstyrelsen. Det her er ikke nogens skyld, men en meget kompleks opgave, alle skal sætte sig ind i. Så jeg synes, det er lidt uartigt at sige, at vi hænger i bremsen. Vi er stadig i gang og arbejder med det her til udgangen af 2022.
I fredags sendte kommunen de første breve til lodsejerne, der har boringer på deres jorde.
- Vi fortæller, hvorfor de vil blive kontaktet, og at der frem til årets udgang kan laves en frivillig aftale. Ved udgangen af året vil staten vurdere, hvor langt man er. Mener den ikke, boringen bliver beskyttet godt nok, iværksætter den fase 2, og så må de politiske partier gøre noget.
Vicki Winsløv understreger, at det ikke kun er en tidskrævende opgave for landets kommuner:
- I vandværkerne er det frivillige bestyrelser, ganske almindelige mennesker, som får en opgave, der kræver kompetencer som økonomaer, landmålere og ejendomsmæglere. Man skal være inde i ordninger om tilskud for landmænd, tinglysning og skat. Så er tre år ikke særlig lang tid.
I 2019 besluttede de politiske aftaleparter bag Pesticidstrategi 2017-21, at det ved udgangen af 2022 skal være slut med at sprøjte med gift på de områder, som vandværkerne henter deres vand fra.
Ophøret skal ske via frivillige aftaler mellem vandværker og landmænd på 1.893 områder, hvor der bliver brugt sprøjtegift.
Siden den politiske aftale blev indgået, er man dog kun nået i mål på 19 af områderne.
Kilde: www.mst.dk
Voldsomt
I Guldborgsund Vandråd er man også opmærksom på opgavens størrelse.
- Vi har allerede holdt to workshops om opgaven med BNBO. Vi kan ikke tage dialogen med lodsejerne, men hjælpe med værktøjer til det. Der er mødt 70-80 personer op hver gang. Det er helt voldsomt, påpeger Niels Erik Pedersen.