Annonce
Guldborgsund

En minkavler gør status

Mogens Andersen med de sidste aflivede mink i staldene på Tangetvej. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

De lever på bankens nåde og håber, kompensationen snart kommer.

IDESTRUP 4. november fik Mogens Andersen og hans søn Steen besked på at slå alle deres 21.000 mink ihjel. Folketidende var med, da den lokale minkavler sagde farvel til Falsters sidste mink.

Men hvad er der sket siden, og hvordan har de det nu, efter det hele er kommet lidt på afstand? Hvordan går det minkavlerne, der endnu ikke har fået erstatning, og hvad får de egentlig dagene til at gå med?

Energien var væk

- Det går sådan set meget godt. Det har knebet lidt med at komme i gang med at lave noget, mener Mogens Andersen, der sammen med sin søn brugte ugen efter aflivningerne på at tømme frysecontaineren med aflivede mink. 26. november var det arbejde også forbi.

- Den 27. november om morgenen var ikke sjov. Vi havde haft så travlt indtil da, så jeg havde ikke rigtig spekuleret så meget. Jeg skulle nok være gået i gang med noget den morgen, men energien var helt væk. Når man sidder sådan, får man nemmere ondt af sig selv. Det kommer man ingen vegne med, mener han.

Selvom Mogens siger, at det har knebet med at komme i gang, fortæller han også om lastbiler, der kommer og henter økologisk hvede og havre i hans lader. Eller om de markplaner, han nu har lagt, der involverer lupiner, ærter og hestebønner. De tomme minkstalde er heller ikke forvandlet til et ingenmadsland.

- Vi begyndte at ordne de gamle stalde, fjerne spindelvæv og lignende, så det tager sig godt ud. Det er en rigtig lang omgang, men nu har vi tiden til det, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sverige og økonomien

Siden alle landets minkbesætninger blev beordret aflivet, har der været historier fremme om danske minkavlere, der ser mod Sverige for at starte en ny produktion op. Kunne det være noget for Mogens og familien?

- Vi er færdige med mink, så det gør vi ikke. Sverige er et dejligt land, men kun til at tage på ferie i. Vi vil ikke risikere at have bygget en masse op, blot for at lukke det ned igen.

I den forgangne uge er der igen blevet taget hul på forhandlingerne på Christiansborg, og der er lukket op for udbetaling af honorarer til de minkavlere, der selv har aflivet. Men hvordan går det rent økonomisk for de lokale minkavlere?

- Vi har ingen akutte problemer, men vi lever lidt på bankens nåde. Vi har måttet overtrække kassekreditten med bankens accept. Vi vil da meget gerne snart have de penge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kompensation skal dække gæld

Det drejer sig formentlig om mellem 16 og 17 milliarder kroner i total kompensation for danske minkavlere over hele landet. Det store beløb har fået folk til at ytre sig om, at minkavlerne bliver overkompenseret.

- Jeg tror ikke, jeg kan sige noget, der ændrer den holdning. Jeg forholder mig bare til, at vi har bygget en virksomhed lovligt op. Får minkavlerne ingen kompensation, går vi fallit, og det bliver dyrt for bankerne. Kompensationen skal ikke bruges på en ferie til sydens sol og sommer eller en tidlig pension. Vi skal af med gæld, ellers får vi aldrig økonomi i landbruget, siger Mogens Andersen og understreger, at det udelukkende er i 2020, han ikke har tjent penge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Værre for kolleger

Lige nu ligger 12.000 af hans minkskind på auktionen, og de resterende er på pelseriet. De kan stadig sælges.

- Det er meget værre for de af vores kolleger, der ikke kan sælge skindet, enten fordi dyrene var smittede med coronavirus, eller fordi minkfarmen lå for tæt på en minkfarm, der var smittet. De har brug for, at den kompensation falder på plads.

Men hvordan synes du, at folkestemningen er omkring jer?

- Jeg ved det ikke. Vi omgiver os jo med så få mennesker. De har fuld forståelse for vores situation, fortæller minkavleren, der endnu ikke har fået sin nattesøvn helt igen ovenpå de hårde dage i november.

Men det har vist mest med alderen at gøre, slutter han.

  • Mogens Andersen med de sidste aflivede mink i staldene på Tangetvej. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo