Lysten og latteren driver værket

NYKØBING Sidst Henrik Koefoed var med i Nykøbing F. Revyen, var i 2013, og der vandt revyen hæderen "Årets revy". Nu er han tilbage og klar til at gøre det igen.

Om holdet på den lokale revyscene faktisk kan tage titlen hjem igen, må tiden vise. Men Henrik Koefoed mener, at to af de vigtigste ingredienser er på plads i 2019, som de var det i 2013.

- Vi har gode tekster og god kemi på holdet. Det første er helt nødvendigt, og det sidste betyder utroligt meget for den gode stemning. Så spilder man ikke kræfter på at være misundelige eller sure på hinanden, fastslår Henrik Koefoed, der også trives godt med de nye chefer på revyen, Pernille Schrøder og Mickey Pless.

- Det er så hyggeligt, at Flemming (Krøll, red) bare kommer på besøg en gang i mellem og sidder og kigger. Han er ikke spor "hepset", nu hvor han ikke skal bruge kræfter på at lære linjer og trin. Han er meget mere afslappet, og det er skønt for os alle. Og også for ham selv sikkert, griner Henrik Koefoed.

Folketidende møder ham på en bænk i Hollands Gaard, inden revyen trækker ham ind i salen.

I årets revy har Henrik Koefoed alsidige roller som blandt andet bankkunde, misforstået svigerfar og en af tre små drenge med gåvogne, der runder den aktuelle debat om krænkelser.

Sammen med Rasmus Krogsgaard ser han også tilbage i tiden og genfortæller en af de gode, gamle sketches fra Kjeld & Dirch - med et tvist.

Sommerens roller lægger sig i slipstrømmen af alle de øvrige, som skuespillerne har givet sig i siden 1979.

Til september er det 40 år siden, Henrik Koefoed havde sin første rolle som David Dechel i Leif Panduros film "Rend mig i traditionerne".

Jubilæet er dog ikke noget, der får Henrik Koefoed til at gå i pensionstanker.

- Nej. Så længe jeg kan huske, så længe mit helbred er godt, og så længe der er nogen, der synes, at det kan være sjovt at have mig med i et aller andet, bliver jeg ved. Måske på den lidt mere selektive måde med tiden, siger Henrik Koefoed, som har bevaret en humoristisk tilgang til sit fag gennem alle årene.

- Hvis man ikke længere synes, at det er sjovt at være skuespiller, så skal man holde op. Det skal være lysten, der driver værket, for ellers kan du gå hen og blive sådan en sur, halvgammel mand. Jeg synes stadig, at det er sjovt. Med årene er det blevet sjovt på en lidt anden måde, for nyhedens interesse er jo falmet lidt. Men når en teaterdirektør ringer og fortæller om en rolle, synes jeg jo stadig, at det lyder spænende. Jeg er blevet lidt bedre til at sige: "Ved du hvad, det lyder spændende. Må jeg tænke over det i en uges tid og vende tilbage?" i stedet for at sige ja lige med det samme. Det håber jeg, at jeg får en lidt sundere balance mellem arbejds- og privatliv ud af, fortæller Henrik Koefoed.

Henrik Koefoed nyder afvekslingen mellem "rugbrød" og "flødeskum og napoleonshatte", som han kalder de forskellige genrer af skuespil, han har bevæget sig rundt i alle årene.

- Imellem morskaben skal der også være noget substans. Noget der minder publikum om aspekter i deres eget liv og som bundfælder sig. Det er vigtigt for mig at være med til - ind imellem, siger Henrik Koefoed.

Henrik Koefoeds tre børnebørn på nul, to og seks år fylder en god del af hans private liv. Han henter drengene i daginstitution, når han kan, læser Tintin med den ældste og leger med biler og lego med den to-årige.

- Det er en anderledes oplevelse, end da jeg blev far. Dengang havde min kone og jeg jo øjnene hængende helt nede på kinderne af træthed. Det fede ved at være farfar er jo, at man kan sige: Tak for lån, når man er ved at være træt, griner Henrik Koefoed.

En anden vigtig ting i Henrik Koefoeds liv udenfor scenen er hans engagement i "Lukashuset", der er Sankt Lukas Stiftelsens børnehospice i Hellerup.

Et hus, hvor familier til børn og unge med livstruende sygdom kan bo sammen i en svær tid. Her er Henrik Koefoed ambassadør, og hans kone er frivillig.

- Vi kommer af og til og snakker, hygger og serverer brunch. Familierne har ikke brug for, at vi taler med dem om deres frygtelige situation. De har bare brug for noget normalitet, og det kan vi godt bidrage med, fortæller Henrik Koefoed, som også bidrager økonomisk til "Lukashuset".

I 2016 vandt han sammen med Søren Pilmark en halv million kroner i tv-programmet "Hvem vil være millioner - i den gode sags tjeneste", og pengene gik til "Lukashuset". Siden har Henrik Koefoed været med til at arrangere tre støttekoncerter, der også giver penge i kassen til at hjælpe børnene og deres familier.

Når tæppet er gået ned efter den sidste revyforestilling denne sommer, skal Henrik Koefoed hurtigt videre til prøver på den næste forestilling med Ørkenens Sønner.

Den har fået navnet "En fez i en hornlygte", som har premiere i Teltet på Bakken 31. oktober.

Forestillingen er fast arbejde for Koefoed i godt et år frem, og han glæder sig til igen at trykke den af med sit firkløver af grinagtige og lumre gutter, som han nærmer sig et 30-års jubilæum med i 2021.

Her er den gode kemi med skuespillerkollegerne Niels Olsen, Søren Pilmark og Asger Reher også alfa og omega for Henrik Koefoeds arbejdsglæde.

- Mens vi er i finde-på-fasen, griner vi stadig så meget sammen, at jeg får ondt i både kæben og nakken hver dag. Vidste du, at grinemusklerne når helt om i nakken? spørger Henrik Koefoed og vrider kroppen for at illustrere præcis hvor, latteren sætter ind, når Ørkenens Sønner er sammen.

- Når vi så spiller forestillingen, er det fantastisk at høre, hvor dejligt publikum har det. Det er livgivende at mærke sådan et tryk. At det, man sender ud, kommer tilbage i form af latterkaskader og klapsalver. Det er simpelthen ikke til at betale for penge, slutter Henrik Koefoed, inden han rejser sig fra bænken og trækker ind på Nykøbing F. Teater for først at få sommerens revypublikum til at grine og klappe.