Annonce
Guldborgsund

Sommertrængsel løfter butiksliv

- Der har været masser af dage med travlhed og trængsel i Nykøbings forretningsgader her i sommer. Billedet her er fra i går. Foto: Jan Knudsen

Der er masser af mennesker og købelyst i Nykøbings forretningsgader i øjeblikket.

NYKØBING Mørke måneders lukning og bekymring er afløst af trængsel og travlhed og fornyet optimisme i mange af Nykøbings butikker.

Her kan man samtidig konstatere, at frygten for, at kundernes lyst til at besøge de fysiske butikker ville være et overstået kapitel efter nethandlens corona-succes, er modbevist - i hvert fald foreløbig.

De seneste sommeruger - også de hede - har budt på usædvanlig mange mennesker på forretningsgaderne i centrum og inde i butikkerne.

Der er masser af liv i byens restauranter i denne tid. Foto: Jan Knudsen

Bekymrede

De mange besøgende har ikke nøjedes med at kigge. De køber også.

- Jeg indrømmer, at vi har været meget bekymrede undervejs, selv om vi har holdt os og forretningen i gang via blandt andet sociale medier. Men vi har en fin og travl sommer nu. Jeg fornemmer klart, at folk i den grad har savnet at komme ind i butikken og se og mærke varerne og have den direkte kontakt med os, siger Emma Horskjær, der driver tøjbutikken By Emma i Østergågade.

- I øjeblikket er der masser af turister i byen. Især mange danskere. Men der er altså også mange lokale kunder. Jeg tror, at corona-lukningen åbnede manges øjne for, at en levende by med butikker ikke er en selvfølge. Og det er selvfølgelig positivt, at man har fået den øjenåbner, tilføjer hun.

I Jernbanegade er Jan Schwaner, Skoringen, også særdeles godt tilfreds med sommerhandelen indtil nu.

- Der er masser af mennesker i byen. Og de har lyst til at handle. Det er meget positivt. Vi havde en god juni og får også en solid juli. Set i lyset af, hvordan det hele tog sig ud for nogle måneder siden, må vi konstatere, at vi er kommet usædvanligt godt tilbage. Det er lidt af en genoplivning. Jeg har da også haft mine bekymringer for, hvordan det ville være efter nedlukningen. Men folk vil ud i en levende by. Jeg hører generelt om flotte salgstal. Handelsbyen Nykøbing er i den grad vågnet - og efter vi har fået restaurantlivet med, er det bare blevet endnu bedre, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dejlig travlhed

Flemming Hansen, urmager i Jernbanegade, konstaterer også, at der er meget at glæde sig over.

- Vi skal bestemt ikke brokke os. Folk har taget til sig at handle lokalt - og i øjeblikket har vi så også masser af turister, som kommer ind især fra Marielyst. Vi har haft susende travlt. Også på de hede dage. Men vi løber gerne hurtigt - også i varmen. Det er jo det, der gør noget ved at drive butik, konstaterer Flemming Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Glad for danskere

Hos Bog&Ide/LegeKæden ved Torvet er Katrine Koch helt på linje med kollegerne i tilfredsheden med travlhed og tilstrømning.

- Der har været mange dage med vildt mange mennesker i byen og fin omsætning. Hos os er vi slet ikke utilfredse med, at der er så mange danske turister i byen. De er jo kunder til hele vores varesortiment, hvor tyskerne i sagens natur ikke køber mange danske bøger, konstaterer Katrine Koch.

- Jeg var usikker på, om vi kunne få kunderne ud i butikken igen efter lukning. Men vi har ikke bare fået kunderne tilbage - vi har fået flere. Også lokale. De vil gerne være med til at handle og støtte i deres egen by, fastslår hun.

Katrine Koch peger - som flere af de øvrige handlende - også på, at en række aktiviteter og arrangementer gennem den fælles forening Vores Nykøbing har været med til at skabe liv og omsætning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lettelse

- Vi er godt tilfredse - og lettede. Selvfølgelig ramte corona. Men der har ikke været den stribe af lukninger blandt byens butikker, som man kunne have frygtet. Sommerhandelen har været fin hidtil og giver et tiltrængt løft og plus. Det er opmuntrende, siger Mathilde Jespersen fra Vores Nykøbing.

  • - Der har været masser af dage med travlhed og trængsel i Nykøbings forretningsgader her i sommer. Billedet her er fra i går. Foto: Jan Knudsen
  • Der er masser af liv i byens restauranter i denne tid. Foto: Jan Knudsen
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Annonce
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo