Annonce
Indland

Aviser: Kronprinsens folkelighed er hans styrke og svaghed

Kronprins Frederik har fejret sin 50-års fødselsdag med Royal Run, hvor han løb gennem fem danske byer med et stort følge af løbeglade mennesker. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix

Flere danske aviser ønsker i lederspalterne kronprins Frederik tillykke med de 50 år.

I anledning af kronprins Frederiks 50-års fødselsdag lørdag har flere aviser dedikeret en lederplads til at ønske den kommende regent tillykke.

Her bliver han overordnet betegnet som en folkelig prins.

Ifølge Kristeligt Dagblads lederskribent er kronprins Frederik den soldaterkammerat, man altid har drømt om.

Men det er også den folkelige side af kronprinsen, som kan give ham de største udfordringer, når han skal stå i spidsen for kongehuset, der skal balancere "folkelighed og tilgængelighed" med "ophøjethed og fjernhed".

- Frederik kommer til at stå i spidsen for et (kongehus, red.), der med historisk talent har bevaret den næsten umulige balance. I den fortsatte linegang er det ikke givet, at hans tiltalende almindelighed bliver nogen entydig styrke, skriver Kristeligt Dagblad.

Ifølge Jyllands-Postens leder "Frederik af folket" har ugens Royal Run vist, at kronprinsen "nærer et stort ønske om at komme i kontakt med det folk, han skal regere".

- Det er sympatisk og bryder sikkert nogle grænser ned, som er stive og unødvendige, men spørgsmålet er alligevel, om han med sin jovialitet også er med til at underminere den institution, han står på, skriver avisens lederskribent.

Hvis kronprinsen ikke formår at tøjle folkeligheden, når han bliver konge, kan det få konsekvenser for kongehusets popularitet, mener Jyllands-Posten.

- Spørgsmålet er, om han formår at finde en ny balance mellem det folkelige og det ophøjede, for ellers afsløres det, der også er en del af kongehuset: det anakronistiske og absurde ved konstruktionen.

Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, skriver i en analyse, at kronprinsen står overfor en enorm opgave med et Danmark i opbrud, hvor kongehuset kan blive et væsentligt samlingspunkt.

- Han har snøret løbeskoene. Han er uovertruffen til at møde alle i øjenhøjde. Danskerne holder af ham, og et bedre udgangspunkt får man næppe som kronprins og kommende konge. Men det er også klart, at han i længden ikke kan nøjes med at lade benene tale.

I Ekstra Bladets leder er chefredaktør Poul Madsen dog lodret uenig i udlægningen af kronprins Frederik som folkets prins.

Under rubrikken "Kronprins af eliten" skriver han:

- Mange vil så gerne gøre ham til en folkelig prins. Det er han ikke, skriver han med henvisning til kronprinsens elitære netværk.

Han er også uenig i opfattelsen af, at Frederik og Mary er i gang med en fornyelse af kongehuset, som han kalder "et udemokratisk levn fra fortiden".

  • PLUS Kronprinsen løber på en bølge af sympati
    Kronprins Frederik har fejret sin 50-års fødselsdag med Royal Run, hvor han løb gennem fem danske byer med et stort følge af løbeglade mennesker. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland