Annonce
Indland

Borgmester politianmelder bryllupsarrangør efter dansevideo

Borgmester i Ballerup Jesper Würtzen har før udtalt sig kritisk om arrangementet over for B.T. - Dels er man tæt på hinanden, og dels ser det ud, som om der er mere end de 100, man på daværende tidspunkt måtte være forsamlet. (Arkivfoto). Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Video, der viser mange mennesker danse, har fået Ballerups borgmester til at politianmelde bryllupsarrangør.

En video fra et bryllup i Skovlunde har skabt ballade i Ballerup Kommune.

Det skriver Ekstra Bladet.

Videoklippet er lagt på Facebook og viser, hvordan en stor samling mennesker danser tæt trods coronaråd om fysisk afstand.

Det har fået borgmester i Ballerup Kommune Jesper Würtzen (S) til at politianmelde bryllupsarrangøren.

Det bekræfter Ballerup Kommune over for Ekstra Bladet.

- Jesper Würtzen ønsker ikke at kommentere sagen yderligere. Forholdet er meldt til politiet, og ifølge borgmesterens viden har politiet også ad flere omgange været forbi det pågældende sted, skriver kommunen til Ekstra Bladet.

Københavns Vestegns Politi bekræfter over for Ritzau, at det har modtaget en anmeldelse i sagen fra Ballerups borgmester.

Politiet oplyser, at sagen i øjeblikket bliver efterforsket og senere vil blive forelagt anklagemyndigheden.

I et skriftligt svar til Ritzau skriver politiet dog, at man har besøgt stedet med særlig fokus på, om de ansatte bar mundbind, om der var fornødent håndsprit, om lokalerne havde den rette størrelse, og senest om indehaver var bekendt med, at stedet skulle lukke klokken 22.00.

- På den baggrund kunne det konstateres, at stedet på tidspunktet for vores besøg efterlevede disse retningslinjer, lyder det fra politiet.

Det fremgår ikke præcist, hvad politianmeldelsen går på. Men borgmesteren har før udtalt sig kritisk om arrangementet over for B.T.

- Dels er man tæt på hinanden, og dels ser det ud, som om der er mere end de 100, man på daværende tidspunkt måtte være forsamlet.

- Vores kommune ligger i den høje ende i forhold til smitte, og det gør det ekstra problematisk, sagde Jesper Würtzen til B.T. tirsdag.

Ekstra Bladet har været i kontakt med en ansvarlig for Azuray Møde & Eventcenter, hvor brylluppet blev afholdt.

Den ansvarlige oplyser, at der er tale om en misforståelse, og at man havde fået tilladelse af politiet til at afholde festen.

Københavns Vestegns Politi afviser at have givet tilladelse til festen.

- Politiet skal ikke give tilladelser til afholdelse af private fester - og det har vi naturligvis heller ikke gjort i dette tilfælde, skriver politiet til Ritzau.

Videoen blev af en dj lagt på Facebook om aftenen 5. september og er siden blevet fjernet.

Link til den citerede artikel på Ekstra Bladets hjemmeside
Link til artikel om sagen på B.T.''s hjemmeside
Artiklen fortsætter efter annoncen
  • Jesper Würtzen
    Borgmester i Ballerup Jesper Würtzen har før udtalt sig kritisk om arrangementet over for B.T. - Dels er man tæt på hinanden, og dels ser det ud, som om der er mere end de 100, man på daværende tidspunkt måtte være forsamlet. (Arkivfoto). Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo