Annonce
Indland

DR fjerner radioprogram om voldtægt efter kritik

DR har fjernet søndagens udgave af radioprogrammet "Søndagsfrokosten", der sendes på P1, oplyser redaktionschef Judith Skriver på det sociale medie Twitter. I programmet diskuterer et panel studerende og debattør Liva Agger Jørgensens personlige historie fra Roskilde Festival. Her har hun tidligere fortalt, at hun er blevet voldtaget. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DR undskylder "upassende" tone i P1-program, hvor en kvindes fortælling om en voldtægt blev diskuteret.

DR har fjernet søndagens udgave af P1-programmet "Søndagsfrokosten" efter at være blevet kritiseret for at diskutere et alvorligt emne i en "upassende" tone.

Det siger Judith Skriver, der er redaktionschef i DR Kultur & Samfund.

- Det er ikke så meget at rafle om. Vi har begået nogle klare fejl i det her program. Der er ikke nogen formildende omstændigheder.

"Søndagsfrokosten" er et program, hvor tre kendte gæster diskuterer ugens aktuelle emner, mens de spiser frokost.

Gæsterne søndag var direktør i reklamebureauet Advice og tidligere forsvarsminister for Venstre, Gitte Lillelund Bech, jordemoder og debattør Karen West og lederskribent på dagbladet Information David Rehling.

De skulle blandt andet diskutere udkastet til en ændring af voldtægtslovgivningen.

Panelet diskuterede i den forbindelse studerende og debattør Liva Agger Jørgensens personlige historie fra Roskilde Festival, som hun havde delt i flere DR-programmer i ugens løb.

Her havde hun fortalt, at hun var blevet voldtaget af en mand under festivalen. Liva Agger Jørgensen har dog aldrig anmeldt hændelsen.

I programmet søndag diskuterede panelet, hvorfor Liva Agger Jørgensen ikke sagde fra, løb eller råbte.

Her sagde Karen West blandt andet:

- Er du en barsk person, som jeg er, så kommer du ikke ud for det. Er du én, der ikke er sådan, så kan du da lande i den.

Karen West har senere beklaget sin udtalelse over for Berlingske.

Efterfølgende har Liva Agger Jørgensen kritiseret, at paneldeltagerne mente, at hun skulle have ageret anderledes i situationen.

Liva Agger Jørgensen siger, at hendes fortælling er blevet klippet sammen på en måde, så det ikke hænger sammen.

Samtidig blev emnet debatteret i en alt for munter tone, mener Liva Agger Jørgensen, som desuden kritiserer, at hun ikke fik mulighed for at forsvare sig.

Judith Skriver er enig i alle kritikpunkterne.

- Man kan ikke sidde og diskutere en navngiven person og en konkret sag i et program, hvor vedkommende ikke har mulighed for at komme til orde selv. Det er den klokkeklare fejl.

- Og så nok så vigtigt er det upassende at behandle et emne med så alvorlig og seriøs betydning i en let og hyggelig, næsten munter tone, siger Judith Skriver.

Hun mener dog ikke, at fejlen giver anledning til at ændre programmets format.

Efter meldingen fra DR skriver Liva Agger Jørgensen på Twitter, at hun er glad for undskyldningen, men at hun "ikke er lettet endnu".

For DR bør lave helt nye retningslinjer for, hvordan mediehuset forholder sig til voldtægtssager, mener hun.

- Jeg lukker derfor ikke denne sag endnu, men bliver ved, til der tages ansvar!, skriver hun.

Officel udtalelse fra DR
Link til artikel på Berlingske med Karen West
Artiklen fortsætter efter annoncen
  • DR fremlægger spare- og udviklingsplan
    DR har fjernet søndagens udgave af radioprogrammet "Søndagsfrokosten", der sendes på P1, oplyser redaktionschef Judith Skriver på det sociale medie Twitter. I programmet diskuterer et panel studerende og debattør Liva Agger Jørgensens personlige historie fra Roskilde Festival. Her har hun tidligere fortalt, at hun er blevet voldtaget. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo