Danskerne gider ikke flytte langt med deres arbejdsplads

Fra Gedser til Skagen siger danskerne nej til at flytte med deres arbejdsplads, hvis den skal flyttes flere hundrede kilometer væk.

Halvdelen af danskerne på tværs af landets fem regioner vil sige op, hvis deres arbejdsplads skulle flytte 200 kilometer væk. Det gælder, selv om de ville blive tilbudt de samme løn- og ansættelsesforhold som hidtil.

Dertil kommer, at omkring en tredjedel kun ville beholde jobbet 200 kilometer væk, indtil de kunne finde "det rette job". Kun fem procent ville flytte bopæl.

Det fremgår af en landsdække rundspørge foretaget af ingeniørforeningen IDA blandt godt 2000 offentligt såvel som privat ansatte.

Det skriver Berlingske.

Rundspørgen kommer, efter debatten om regeringens udflytning af statslige arbejdspladser er blusset op igen.

Den vidner om, at danskerne ikke nødvendigvis selv er villige til at flytte med jobbet, selv om de ser positivt på regeringens flytteplaner.

Det vurderer formand for de offentligt ansatte i IDA Carsten Eckhart Thomsen.

- Det er lidt af et paradoks, kan man sige. Der er den store politiske vilje til at flytte arbejdspladser, men når det gælder danskerne selv, er der ikke helt den samme opbakning, siger han til Berlingske.

Senest har Dansk Folkeparti på sit sommergruppemøde meddelt, at partiet i år vil have udflyttet flere hundrede job fra København til provinsen. Planerne vedrører ansatte i Sundhedsstyrelsen og Energitilsynet.

Regeringen har siden 2015 flyttet flere tusinde statslige arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen.

Regeringen har meddelt, at den er klar til at foretage endnu flere udflytninger i 2018.

- Vi præsenterede allerede før sommerferien første del af regeringens plan om yderligere flytning i form af et nyt skattevæsen, hvor vi konkret tilfører 1500 medarbejdere uden for hovedstadsområdet, som kommer oven i de cirka 3900 statslige arbejdspladser, vi allerede har besluttet, skriver innovationsminister Sophie Løhde (V) i et svar til Berlingske.