Annonce
Indland

De Radikale vil gøre Øresund til nationalpark

Det københavnske spildevand ender i Øresund, når store regnskyl overbelaster rensningsanlæggene og kloakkerne. (Arkivfoto) Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Politikere på begge sider af Øresund vil gøre havområdet til marin nationalpark og stoppe udledninger.

Politikere på begge sider af Øresund er gået sammen om et forslag, som skal gøre Øresund til en marin nationalpark.

Formålet er at hindre udledning af spildevand i vandet mellem Danmark og Sverige ved at give Øresund den højeste beskyttelse hos FN-organisationen Unesco som biosfæreområde.

Det skriver TV2 Lorry.

- Vi ønsker at sætte en stopper for den massive udledning af spildevand, som vi har fået dokumenteret i den seneste tid, lyder det fra Martin Lidegaard, medlem af Folketinget for De Radikale, til TV2 Lorry.

Han er gået sammen med Niels Paarup-Petersen fra Centerpartiet i Sveriges Riksdag om det fælles beslutningsforslag, som vil blive stillet i Folketinget såvel som den svenske Riksdagen.

Ud over spildevandsudledningerne er det sandsugningen i Øresund, som politikerne ønsker at få stoppet straks.

Ifølge TV2 Lorry sker spildevandsudledningerne i Øresund i forbindelse med store regnskyl og skybrud, der overbelaster kloakkerne og rensningsanlæggene.

Alene i København er der i perioden 2014-2018 blevet udledt 35 milliarder liter urenset spildevand i Øresund.

Det sker, fordi der på nuværende tidspunkt ikke er noget alternativ.

- Hvis det skal lykkes at gøre Øresund til biosfæreområde, forudsætter det naturligvis, at vi bliver bedre til at håndtere spildevandet. Jeg forestiller mig ikke, at vi kan omdanne hele vores kloaksystem nu og her.

- Det er mere realistisk, at vi for eksempel får bygget nogle flere forsinkelsesbassiner, så vandet bliver opbevaret, indtil det kan sendes videre. Vi kan i hvert fald godt gøre det bedre end i dag, siger Martin Lidegaard til TV2 Lorry.

De Radikale har før forsøgt at samle et flertal bag forslaget uden held.

Men Martin Lidegaard tror på, at situationen er anderledes nu.

- Jeg tror, at flere partier har fået øjnene op for, hvor store muligheder der er i hele det her område, hvis Danmark og Sverige går sammen om at koble bæredygtigheden på land til bæredygtighed til havs.

- Hvis vi vælger at forfølge en vision for en helt ny Øresundsregion, der er bæredygtig hele vejen igennem, så skal vi ikke kun lave investeringer, vi kan faktisk også få en masse ud af dem, siger Martin Lidegaard til Ritzau.

Han uddyber, at han ikke har en færdig løsning på spildevandsproblemet i hovedstadsregionen.

De Radikale ser gerne, at spildevandsproblemet løses så billigt som muligt, men løsningen skal samtidig laves med respekt for mennesker og natur på langt sigt.

  • Christian Liliendahl
    Det københavnske spildevand ender i Øresund, når store regnskyl overbelaster rensningsanlæggene og kloakkerne. (Arkivfoto) Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo