Fire gange så mange kvinder bliver gravide med nedfrosne æg

Antallet af kvinder, der er blevet gravide ved opsætning af et befrugtet æg, er firdoblet fra 2013 til 2019. Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen fredag.

I 2013 blev 526 kvinder gravide ved metoden. I 2019 var antallet 2260.

Udviklingen er til dels et udtryk for, at flere kvinder vælger at forsøge at blive gravide ved behandlingen.

Siden 2013 er antallet af fertilitetsbehandlinger med nedfrosne æg nemlig fordoblet. I 2013 fik 3150 kvinder behandlingen, mens antallet i 2019 var 7449.

Ifølge Sundhedsdatastyrelsen er stigningen ikke blot et udtryk for, at flere kvinder vælger behandlingen, men også at succesraten for at blive gravid ved kunstig befrugtning er fordoblet i samme periode.

I 2013 resulterede 16,7 procent af befrugtningerne i en graviditet. I 2019 var det 30 procent.

Samtidig er sandsynligheden for at få tvillinger eller flere børn faldet betydeligt. Det oplyser styrelsen, som mener, at det tyder på, at metoden er blevet mere effektiv.

Spørger man sundhedsminister Magnus Heunicke (S), er det en glædelig udvikling.

- Det er rigtig hårdt at være i fertilitetsbehandling. Både fysisk og psykisk. Og det er nemt at forstå, hvor meget ønsket om et barn kan fylde. Når det i dag lykkes for væsentligt flere i fertilitetsbehandling at blive forældre ved brug af nedfrosne befrugtede æg, end for bare seks år siden, så er der grund til at glæde sig, siger han i en pressemeddelelse.

Når en kvinde ønsker at forsøge fertilitetsbehandlingen, skal hun gennem et behandlingsforløb med hormoner, som skal gøre, at hun modner flere æg.

Æggene udtages og nedfryses derefter. Hvis ikke det lykkes at befrugte dem, kan de overskydende æg nedfryses og bruges til senere behandling.

Før var det kun muligt at have æggene nedfrosset i fem år. Efter en underskriftindsamling ophævede folketinget i oktober 2020 tidsfristen. Nu kan æggene holdes nedfrosne, til kvinder i fertilitetsbehandling fylder 46 år.