Annonce
Indland

Gratis færger trak knap én million besøgende til danske øer

Knap en million passagerer benyttede denne sommer muligheden for at rejse med 53 indenrigsfærger samt ruten fra Ystad til Bornholm. (Arkivfoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Sommerpakke gav travlhed og ekstra omsætning på danske øer - også uden for den traditionelle højsæson.

Knap én million passagerer rejste med gratis færger til de danske øer denne sommer.

Det fremgår af en opgørelse fra Transportministeriet.

Helt nøjagtigt benyttede 953.866 passagerer tilbuddet om gratis færgerejser for gående, cykler og biler med handicapkort.

- Det betyder, at der igen i år har været et stort antal besøgende på de danske øer i en tid, hvor der også har været brug for, at danskerne holdt ferie herhjemme, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).

Folketinget afsatte før sommerferien 73 millioner kroner til gratis færger i forbindelse med en sommer- og erhvervspakke til samlet 1,6 milliarder kroner.

Pengene skulle være et plaster på såret for den langvarige coronanedlukning, der kostede flere erhverv dyrt.

53 indenrigsfærger og overfarten fra Ystad til Rønne på Bornholm var tilmeldt ordningen.

I 2020 lavede politikerne en lignende ordning under den første sommer med corona.

Dengang gjaldt ordningen med gratis færger kun juli måned. Det benyttede godt én million passagerer sig af.

I år kunne færgeselskaberne selv bestemme, hvilke perioder og hvilke ugedage de ville udbyde gratis rejser i perioden fra juli til september.

- Jeg er ret sikker på, at vi med årets sommerpakke har fået en succes, som i år har været strakt ud over en længere periode, siger Benny Engelbrecht.

De gratis færger til øer som Fanø, Ærø og Samsø gav travlhed på øerne, fortæller Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer.

- De fleste øer er rigtig glade for det og har haft mange gæster. Også fordi man har taget skuldersæsonen - august-september - med.

- Selv om skoleferien var slut, kom mange på gåben og på cykel og besøgte øerne og lagde ekstra penge de steder, hvor højsæsonen ellers var slut, siger Dorthe Winther.

Hun mener, at pengene har været godt givet ud til at skabe ekstra omsætning og markedsføring af øerne.

- Så er håbet jo, at nogle af de besøgende vender tilbage, fordi de har fået smag for at opleve øerne, siger Dorthe Winther.

I interesseorganisationen SMVdanmark, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder, mener administrerende direktør Jakob Brandt også, at tilbuddet om gratis færger har været godt for butikkerne i ferielandet.

Til gengæld har tilbuddet også været med til at trække mennesker og deres forbrug ud af hovedstaden, siger Jakob Brandt.

Selv om ordningen med gratis færger nu har været gældende to somre, skal man ifølge transportministeren ikke regne med en gentagelse næste sommer.

- Sommerpakken er lavet som et helt ekstraordinært tiltag.

- Jeg tror, vi alle håber på, at vi nu har fået så meget has på corona, at der ikke bliver brug for at lave særlige initiativer igen, siger Benny Engelbrecht.

Det har ikke været muligt for Ritzau at få oplyst, hvor mange passagerer der normalt køber færgebilletter til de pågældende øer i sommermånederne.

  • Rejsende er på vej til Bornholm,
    Knap en million passagerer benyttede denne sommer muligheden for at rejse med 53 indenrigsfærger samt ruten fra Ystad til Bornholm. (Arkivfoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp