Hver anden patient med stroke misser effektiv behandling

Over halvdelen af personer med stroke kommer for sent på hospitalet til at få den mest effektive behandling.

Det fremgår af en rapport lavet af regionerne.

Kun 49 procent kommer på hospitalet inden for den tidsramme, og nøglen til at få patienterne hurtigt på sygehuset ligger i bedre information om symptomerne.

Ifølge Søren Paaske Johnsen, overlæge og professor ved Aalborg Universitet er de første 4,5 timer, fra man har de første symptomer på et stroke, vigtige.

- Der sker en aflukning af iltforsyningen til hjernen. Jo længere tid der går, jo større skader på hjernen, siger han.

Ordet stroke er en fælles betegnelse for blodprop i hjernen eller hjerneblødning.

Søren Paaske Johnsen påpeger også, at den effektive behandling til at opløse en blodprop ikke kan gives efter 4,5 timer, fordi den derefter, kan gøre mere skade end gavn.

Netop tiden er afgørende, og der er fire gange større sandsynlighed for, at patienten kommen på sygehuset inden for de første 4,5 timer, hvis en pårørende kender symptomerne. Det viser et forskningsprojekt fra Region Midtjylland.

Hvis man skal have flere personer til at overleve stroke med få eller ingen mén, skal information om symptomer og tegn ved stroke udbredes, fremgår det.

Man skal være opmærksom på om den ene arm hænger, om den ene mundvige hænger, og om det, som vedkommende siger, ikke hænger sammen, oplyser Dansk Råd for Genoplivning.

Hver år får omkring 12.000 danskere et stroke - 10.000 får en blodprop og 2000 får en hjerneblødning.

Ifølge Søren Paaske Johnsen kan konsekvenserne ved stroke være bevægelsesvanskeligheder, lammelser, problemer med tale- føle og synsevnen, depression og hukommelsessvigt. Den yderste konsekvens er død.

Fra 2017 til 2019 har der været en stigning fra 18 procent til 24 procent i patienter, der kom på hospitalet indenfor de første 4,5 timer.