Kampen mod diabetesbølgen skal kunne betale sig

Når de mange danskere i farezonen for diabetes-2 ændrer livsstil, skærer ned på sukker og bevæger sig mere, så får de det selv bedre.

Men oveni kan samfundet spare nogle af de 32 milliarder kroner, som den hastigt stigende folkesygdom lige nu koster hvert år.

Det er tanken bag et nyt samarbejde om sociale investeringer, som skal forebygge type 2-diabetes og svær overvægt.

Bag projektet står Den Sociale Investeringsfond sammen med Steno Diabetes Center og kommuner som Aarhus, Næstved og København. Målet er at finde langsigtede løsninger som andre kommuner også kan bruge.

For hvert år får 15.000 nye danskere landet rundt diagnosen type 2-diabetes. Tallet stiger på grund af usund livsstil og fysisk inaktivitet.

Omkring en kvart million danskere er i dag ramt. Det har store konsekvenser for den enkeltes liv og koster årligt samfundet mange milliarder.

En af de, der hænger lige på vippen, er 61-årige Vahid Adam Baluch, it-systemudvikler på Aarhus Universitet.

Fodbold og løbeture blev, da han rundede 50, lagt på hylden, og kiks og kager en hyppig belønning efter en travl dag.

Han vil ikke nå dertil, at han skal have medicin eller ikke kan tage vare på sig selv som sin mor.

- Når jeg bliver gammel, vil jeg hade at være afhængig af andre og ikke selv kunne gå på toilettet og blive en grøntsag - som min mor. Hun led, og det var uværdigt. Det vil være en katastrofe for mig at ende der, siger han.

Det nye projekt skal gøre det attraktivt også økonomisk for kommunerne at gøre en indsats mod diabetes.

- Vi står med et meget stort folkesundhedsproblem, hvor rigtig mange lider af type 2-diabetes, siger Mette McPhail, der er sekretariatsleder i Den Sociale Investeringsfond.

- Så hvordan kan vi investere bedst muligt tidligt, så de får et bedre liv, og vi samtidig også opnår en fordel for samfundsøkonomien?

Fonden blev nedsat af Folketinget i 2018 for at støtte langsigtede investeringer i velfærd, herunder livsstilssygdomme.

De skal angribes forebyggende frem for at afvente de efterfølgende milliardregninger til behandling.

- Vi håber, at vi kan lave nogle værktøjer til forebyggelse, som rykker folk i en bedre retning, og som samtidig kan betale sig, siger hun.