Kommunerne står i kø for at blive klimafrontløbere

Danske kommuner er klimafrontløbere i verdensklasse, når det gælder om at gøre en lokal forskel.

Når de internationale skåltaler i champagne om klimaet bobler af, handler klimaet i sidste ende om varme, affald og trafik i verdens byer.

Det har danske kommuner for længst forstået. I ét hug stiger antallet af danske frontløberkommuner på klimaområdet nu fra 20 til 66.

Ballerup, Odense og Hjørring er nogle af de 46 nye kommuner, der sætter turbo på den lokale klimaindsats.

Gennem projektet DK2020 skal de alle 46 lave klimahandlingsplaner, der lever op til Parisaftalen.

Parterne bag - Realdania, Kommunernes Landsforening (KL) og regionerne - kalder interessen for overvældende.

- Kommunerne har en afgørende rolle, når vi snakker busdrift, varmeforsyning, infrastruktur og affald. De sidder med en kæmpenøgle til at skrue op eller ned for vores daglige udledninger af drivhusgas. Derfor er deres indsats helt afgørende, siger administrerende direktør i Realdania Jesper Nygård.

Foreningen var først med til at skubbe projektet i gang. Med inspiration fra de 40 største byer i verden skulle danske kommuner lave tilsvarende lokale planer for at redde verdens klima.

20 kommuner har derfor allerede været i gang siden sidste år i det såkaldte DK2020-samarbejde. De er alle på trapperne med ambitiøse klimaplaner, som lever op til den internationale Parisaftale.

Men med KL og Danske Regioner som nye partnere har projektet fået ny luft.

De 46 nye klimakommuner, som blev godkendt torsdag, vil bringe Danmark gradvist i front internationalt, når det gælder den afgørende lokale indsats mod klimaforandringer og mindre CO2-udledning.

- Mit håb er ved næste ansøgningsrunde i 2021, at alle de sidste kommuner vælger at gå med. I så fald vil vi være det første land i verden, der har en "Parisaftale" for samtlige landets kommuner, siger Jesper Nygård.

De i alt 66 kommuner skal inden 2050 være nul-udledere af drivhusgasser.