Annonce
Indland

Krav om mundbind i bus og tog indføres i seks kommuner

Et krav om mundbind i offentlig transport udvides til at gælde yderligere fem kommuner, oplyser ministerium.

Der vil fremover også være krav om at bære mundbind i offentlig transport i kommunerne Silkeborg, Odder, Horsens, Skanderborg og Favrskov på grund af coronasmitte.

I forvejen er det varslet, at kravet vil gælde i Aarhus Kommune fra tirsdag.

Det oplyser Transportministeriet i en mail til Ritzau i forlængelse af et pressemøde mandag.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger på pressemødet, at der ses en bekymrende smittespredning med coronavirus i flere kommuner.

Blandt andet har Silkeborg Kommune 42 nye smittede med coronavirus den seneste uge. Mandag blev 40 børn fra en børnehave sendt hjem i isolation efter et konstateret smittetilfælde i institutionen.

I Silkeborg Kommune er der desuden nu en anbefaling om at bære mundbind i indkøbscentre og supermarkeder. Denne anbefaling gælder kun for Silkeborg Kommune, oplyser Sundhedsministeriet.

Borgmester i Silkeborg Kommune Steen Vindum (V) siger til TV Midtvest, at lokalpolitikerne kigger på, hvad de kan gøre.

- Vi kan sikre, at vores institutioner forsøger at holde de restriktioner, der gør, at vi ikke får noget smitte ind på hverken vores plejecentre, børnehaver eller skoler. Vi gør alt, hvad der overhovedet står i vores magt, siger borgmesteren.

Anette Lykke Petri, konstitueret direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, siger på pressemødet, at smitten er afgrænset i Silkeborg Kommune.

- Udbruddet i Silkeborg hænger med meget stor sandsynlighed sammen med udbruddet i Aarhus. Der er en fælles smittekilde.

- I Silkeborg er det afgrænset, i Aarhus er smitten spredt i kommunen. Den er opstået til private fester, på arbejdspladser og så videre, siger Anette Lykke Petri.

Krav om mundbind i offentlig transport træder i kraft i Aarhus Kommune tirsdag. Personale har ret til at afvise personer, der ikke bærer mundbind, siger transportminister Benny Engelbrecht (S) på pressemødet, hvor han også kommer med en opfordring:

- Rejs uden for myldretiden, overvej at tage cyklen. Det gælder om at få så mange som muligt til at rejse på forskellige tidspunkter. Hold afstand hvor det er muligt og husk den gode håndhygiejne.

- Man bør altid have et mundbind med sig på sin rejse. Mundbind er et supplement til de andre ting. Der er ikke et greb, der kan løse alle udfordringer, siger han.

Magnus Heunicke siger desuden på pressemødet, at man ikke kan afvise, at der kommer "yderligere tiltag". Han understreger dog, at man roligt kan tage til Østjylland, selv om smittetallene er steget.

- Det kræver bare, at vi alle i hele samfundet overholder retningslinjerne, siger han.

Link til artikel fra TV Midtvest
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland