Ny forskning kobler vulkanudbrud med kulde i det antikke Rom

Det har gennem mange år været mystik forbundet med den hungersnød og kulde, som prægede Middelhavsregionen og det antikke Rom i perioden omkring år 44 f.v.t., hvor kejser Julius Cæsar døde.

Men ny forskning fra Københavns Universitet og andre udenlandske universiteter viser, at de dårlige forhold kan skyldes et vulkanudbrud i vulkanen Okmok i Alaska.

Det skriver Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Konklusionen kommer på baggrund af en analyse af vulkansk aske fra Okmok, som gik i udbrud i år 43 f.v.t. Asken blev udtaget fra iskerneboringer på Grønland.

Sammen med historiske kilder kan udbruddet kobles med det ualmindelige klima, som prægede middelhavsregionen dengang.

Ifølge prøver fra disse boringer varede udbruddet i to år, hvor røg og aske dækkede himlen, og påvirkede klimaet markant. Udbruddet regnes for at være et af de største i de sidste 2500 år.

For at kunne sandsynliggøre sammenhængen mellem vulkanudbrud og klimaforandringer har forskerne indsamlet forhistoriske klimamålinger fra hele verden.

Forskerne peger på, at temperaturen i samtiden lå omkring syv grader celsius under normalen i sommeren og efteråret, som fulgte udbruddet fra Okmok.

Ifølge deres analyse er det nogle af de koldeste år på den nordlige halvkugle i løbet af de sidste 2500 år.

Ifølge Jørgen Peder Steffensen, en af forskerne bag opdagelsen og professor i is, klima- og geofysik ved Niels Bohr-Institutet, passer det godt sammen med beskrivelserne af samtiden.

- De historiske kilder beskriver, hvordan de våde og ekstremt kolde vejrforhold gav dårligere høst, og hvordan Nilen flød over sine breder, ødelagde afgrøder og medførte sult blandt befolkningen, siger han.

Forskere har tidligere mistænkt et vulkanudbrud for at forårsage de usædvanlige forhold i Middelhavsregionen.

Indtil nu har det dog ikke været muligt at påvise en sammenhæng.