Ny viden giver vikinger sydeuropæiske gener og mørkt hår

For manges indre øje står billedet af vikingerne klart: Store, bredskuldrede og med rødt eller blond hår.

Et nyt studie fra Københavns Universitet nuancerer dog billedet en smule.

For vikingerne delte formentlig mange gener med sydeuropæere. Og det er også mere sandsynligt, at de havde mørkt hår i stedet for rødt eller blond.

Studiet fra Københavns Universitet er den største genetiske undersøgelse af vikinger nogensinde.

Bag det står blandt andre Eske Willerslev, professor ved Center for Geogenetik på Københavns Universitet.

Han og et hold af forskere har undersøgt dna fra 442 knoglerester fra hele Europa i vikingetiden og gjort nogle ret overraskende opdagelser.

Blandt andet havde vikingerne langt flere syd- og østeuropæiske gener, end man før har antaget.

Det viser sig også, at mens vikingerne flittigt er taget ud i verden, hvor de har blandet sig med alverdens folkefærd, har de haft relativt lidt med hinanden at gøre inden for det skandinaviske område.

Selv om vikingerne hyppigt har fået både koner og børn i store dele af verden og ofte har taget dem med hjem til Danmark og andre dele af Skandinavien, har de også for alvor sat deres aftryk der, hvor de er kommet.

Flere steder er der nemlig fundet vikinger helt uden genetisk tilknytning til Skandinavien.

- Vikingerne mødte folk, som de fik børn med, ude i Europa. Men vi ser også, at andre tager vikingelivsstilen til sig, selv om de ikke har nogen gener, der kommer fra Skandinavien.

- Det svarer lidt til, at jeg, som er opvokset i et kristent Danmark, konverterer til islam og lever en livsstil, som man gør i Mellemøsten, selv om jeg ikke har arabisk blod i mig, siger Eske Willerslev.

Ifølge Eske Willerslev er fundene om vikingernes genetik blandt flere, der alle peger på, at vikingetiden bør anerkendes som en selvstændig tidsperiode i stedet for som en del af jernalderen, hvilket er tilfældet i meget international forskning.