Annonce
Indland

Tønder Festival aflyser og holder i stedet små koncerter

Natten til tirsdag landede en ny genåbningsaftale, som gør det meget svært for landets festivaler at holde fest som vanligt. Derfor har en række danske festivaler aflyst, herunder Roskilde Festival, Northside og Tønder Festival. (Arkivfoto) Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Der bliver ingen Tønder Festival i år. Til gengæld afholdes en række koncertoplevelser i et kulturhus i byen.

En række festivaler har tirsdag kastet håndklædet i ringen oven på en ny genåbningsaftale, som gør det meget svært at afholde de store begivenheder.

Tønder Festival følger trop og aflyser årets festival, som ellers skulle have været afholdt 26. til 29. august.

I stedet vil festivalen holde en række musikoplevelser i Kulturhuset Schweizerhalle i Tønder i perioden 17. til 29. august.

Det skriver festivalen på sin hjemmeside.

- Vi ønsker ikke at lave en Tønder Festival halvt og gå på kompromis med totaloplevelsen.

- Derfor har vi med tungt hjerte valgt at aflyse årets festival, lyder det fra Maria Theessink, kunstnerisk leder og pressechef for Tønder Festival, i en pressemeddelelse.

Genåbningsaftalen, som faldt på plads natten til tirsdag, lægger op til, at der maksimalt må være 2000 deltagere ved festivaler mellem 21. maj og 1. august.

Efter 1. august er der lagt op til maksimalt 5000 deltagere.

Tønder Festival har normalt en kapacitet på omkring 15.000 deltagere.

- Vores opgave er at sikre Tønder Festival på den lange bane, og vi kan godt overleve endnu et år uden den festival, vi kender, for vi sætter noget andet i stedet.

- Vi håber derfor, at også publikum vil tage godt imod vores nye tiltag, og vi glæder os helt vildt til at præsentere programmet, siger Maria Theessink.

Alle med billet til Tønder Festival i 2021 kan få overført den til næste år. Det er også muligt at få pengene tilbage.

Tirsdag morgen var det først Northside i Aarhus, der kastede håndklædet i ringen.

Så fulgte aflysninger fra Roskilde Festival og siden også Tinderbox i Odense og Copenhell i København.

Smukfest i Skanderborg er også aflyst i den klassiske form. Man undersøger dog mulighederne for at kunne afholde et alternativt arrangement under de gældende retningslinjer, siger talsmand Søren Eskildsen til Ritzau.

Også en række mindre festivaler har valgt at aflyse. Det drejer sig blandt andet om Nibe Festival, Vig Festival og Jelling Musikfestival.

  • Festival
    Natten til tirsdag landede en ny genåbningsaftale, som gør det meget svært for landets festivaler at holde fest som vanligt. Derfor har en række danske festivaler aflyst, herunder Roskilde Festival, Northside og Tønder Festival. (Arkivfoto) Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof