Annonce
Indland

Troels Lund vil skyde vanskelig velfærdsbombe til efter valg

"Det er ikke en økonomisk bombe på nuværende tidspunkt. Det har jeg heller aldrig antydet, at det ville blive. Men det er en politisk svær sag," siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) om EU-forhandlinger, der kan føre til, at borgere fra andre EU-lande kan få ret til danske dagpenge efter blot en måneds medlemsskab i en A-kasse. De skal dog have optjent retten via arbejde i andet EU-land først. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Beskæftigelsesminister forsøger at få EU-Kommissionen til at udsætte aftale om dagpengeændring til efter valg.

Danmark står ikke alene med en frygt for en ændring af dagpengeregler i EU, så borgere fra andre EU-lande hurtigere kan optjente ret til ydelsen.

Fredag morgen havde beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) samlet ligesindede landes ministre til møde om sagen i Bruxelles.

Men han må konstatere, at der ikke er flertal for at stoppe en ændring af reglerne fra de nuværende tre måneders optjening i en A-kasse til en måned.

Strategien er at udskyde det hele til efter valg i EU - og dermed i Danmark.

- Det er vores opfordring til EU-Kommissionen, at man skyder forhandlingerne, og at man får holdt europaparlamentsvalg først. Derefter kan man tage det op igen, siger han.

Der er valg til Europa-Parlamentet 26. maj.

Dermed vil videre EU-forhandlinger om dagpenge også først være muligt efter et dansk valg, der seneste kommer i juni, da EU-Parlamentet først indleder arbejdet 2. juli.

De forslåede ændringer af reglerne er blevet kaldt en "bombe under den danske velfærdsmodel" af blandt andet Socialdemokratiet, der støtter regeringen i forsøget på at stoppe ændringen.

Men hvor voldsomme er egentlig de mulige konsekvenser?

- Det er ikke en økonomisk bombe på nuværende tidspunkt. Det har jeg heller aldrig antydet, at det ville blive. Men det er en politisk svær sag.

- For mig handler det om ret og rimeligt, som jeg hele tiden har betonet, og det er også det, jeg kæmper for her, siger Troels Lund Poulsen.

EU-Parlamentet er nået frem til, at optjeningsperioden skal være på blot én dag. Det vil landene dog ikke være med til.

Retten til dagpenge er dog betinget af, at arbejderen har været arbejdsløshedsforsikret i et år, inden der kan søges - i eksempelvis Danmark.

Danmark har støtte fra Tyskland, Østrig, Belgien, Holland og Luxembourg, som potentielt kan blive ramt meget hårdt af ændringen.

Rumænien, som har det roterende EU-formandskab i dette halvår, er lige som med Danmarks krav om indeksering af børnepengene ikke på den danske regerings side.

- Det er helt tydeligt, at formandskabet ikke ønsker en politisk diskussion af dette. Desværre, siger Troels Lund Poulsen.

EU-landenes beskæftigelsesministre blev sidste sommer enige om at søge en reduktion af optjeningsperioden fra tre til en måned.

Det var forventet, at en aftale ville falde på plads mellem parlamentet, medlemslandene og EU-Kommissionen i denne uge. Men forhandlingerne brød foreløbigt sammen på grund af uenighed.

- Det er gået op for flere medlemslande, at det påvirker dem mere ned i dybden, end de måske var klar over, da vi drøftede det for snart ni måneder siden i Luxembourg, siger den danske minister.

Han er modstander af, at man overhovedet begynder at "samarbejde om beskæftigelsespolitik" på denne måde, da der er så store forskelle mellem EU-landenes modeller. Og den danske er ret unik, påpeger han.

  • PLUS Jobindsats koster penge trods færre ledige
    "Det er ikke en økonomisk bombe på nuværende tidspunkt. Det har jeg heller aldrig antydet, at det ville blive. Men det er en politisk svær sag," siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) om EU-forhandlinger, der kan føre til, at borgere fra andre EU-lande kan få ret til danske dagpenge efter blot en måneds medlemsskab i en A-kasse. De skal dog have optjent retten via arbejde i andet EU-land først. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp