Kommuner skønner, at 204 børn og unge sendtes på udlandsophold i mere end en måned i løbet af to år.
Hvert år sendes mindst 100 unge med ikkevestlig baggrund på lange ophold i udlandet.
Det sker, blandt andet fordi forældrene ikke er integreret i det danske samfund, skriver Jyllands-Posten på baggrund af en ny rapport fra Ankestyrelsen.
Der har været 204 tilfælde af udlandsophold på mere end en måned blandt børn og unge med ikkevestlig baggrund i perioden 1. august 2015 til efteråret 2017. Disse er foregået i 33 af landets 98 kommuner.
25 kommuner skønner, at 130 af tilfældene havde negative konsekvenser for den unge for eksempel ved tabt skolegang, skriver Kristeligt Dagblad.
I samme periode har Københavns Kommune oplevet, at 580 børn ikke er mødt i skole efter en ferie. Disse indgår ikke i rapportens samlede skøn over antallet af længerevarende udlandsophold, da det er opgjort på en anderledes måde.
I undersøgelsen bruges betegnelsen længerevarende udlandsophold, da definitionen af "genopdragelsesrejser" varierer på tværs af kommunerne. Der kan derfor både være tale om frivillige og ufrivillige ophold.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siger til Jyllands-Posten, at hun vil gribe ind over for forældrene samt give kommunerne bedre muligheder for at hjælpe de unge.
Disse punkter vil indgå i et udspil, der har til formål at bekæmpe parallelsamfund.
Undersøgelsen er den første af sin art siden 2005.
Daværende integrationsminister, Bertel Haarder (V), skønnede på baggrund af denne, at op mod 1000 indvandrerbørn hvert år blev sendt til muslimsk genopdragelse i deres familiers hjemlande.
Ankestyrelsen er ikke vendt tilbage på Ritzaus henvendelse om, hvorvidt det er sket væsentlige ændringer i rapportens metode siden dengang.