Landmænd fik "update" på renten og kornpriser

Igen i år har rådgivningsvirksomheden Agrovi været på roadshow på Sjælland, Lolland-Falster og Møn for at opdatere landmænd om den øjeblikkelige situation for kornpriser og renteudviklingen og give en økonomisk vejrudsigt på, hvad der venter i 2019.

Samlet har op imod 500 landmænd deltaget i de fem møder i Våbensted, Hørve, Stege, Skævinge og Osted, og det er man udmærket tilfreds med, lyder det fra Niels Peter Ravnsborg, direktør i Agrovi.

Møderne er indledt med spisning, og deltagerne har også fået nyt om BBR-registrering, ejendomsvurderinger og skat.

Landbrugsnyt tog forbi mødet på Overdrevskroen i Osted, hvor driftsøkonom i Agrovi, Jens Toksvig Bjerre, tog temperaturen på kornmarkedet i et år, hvor man er gået fra den ene yderlighed til en anden. Efteråret 2017 var ualmindelig vådt og pløret, og det blev efterfulgt af en sommer her i 2018, der i maj, juni og juli kun bød på gennemsnitligt 45 mm regn på landsplan.

Tørken har sendt kornproduktionen tilbage til 1960'erne, og den samlede kornhøst i 2018 er endt på 6,2 mio. ton mod 10 mio. ton i et "normalår".

- Det er et minus på 38 procent, men jeg tør godt love, at 2019 bliver mindre tør, som han sagde.

Vintersæden står generelt fint, og verdens kornlagre er stadig godt fyldte, selvom de er blevet reduceret lidt på grund af de dårlige høstudbytter, ikke kun i Danmark, men også i mange andre lande i verden, der har oplevet tørke.

Ifølge Jens Toksvig Bjerre viser tekniske analyser, at hvedeprisen er i neddrift. I skrivende stund ligger både hvede- og byg-prisen på cirka 140 kr. pr. hkg. Men prognoserne siger, at priserne i 2019 falder til 120 kr. for hvede og 115 kr. for byg.

Årsagen skal findes i Rusland, som eksporterer store mængder korn, hvilket betyder, at Danmark eksporterer mindre hvede ud af Europa.

- Et land som Egypten er vigtig at se på. Og hvorfor så det, jo, for de er storforbruger af korn, men kan ikke producere det selv. Og hvor får de så kornet fra? Det gør de fra Rusland. Man kan godt få en fornemmelse af, at Egypten og Rusland har en god aftale, for russerne løber med stort set alle aftaler på hvede. De fortsætter i ufortrødent tempo med at sælge hvede, selvom vi hører, at de har haft en dårlig høst. Hemmeligheden er nok, at russerne har et stort lager, forklarede Jens Toksvig Bjerre.

Han kom også ind på raps, hvor priserne er stærkt påvirkede af konkurrencen fra palmeolie.

- Palmeolie er også en vegetabilsk olie, som kan bruges til de samme ting som rapsolie. Lige nu kommer der store mængder palmeolie på markedet. Det virker til, at lande som Indonesien og Filippinerne har fundet formlen for at producere massevis af palmeolie, og det presser prisen ned, og det er bekymrende, sagde han.

Udsigterne til højere priser for raps tegner derfor ikke godt, men som det blev påpeget blandt deltagerne er der stadig håb for rapsen, hvis flere producenter og forbrugere vender ryggen til palmeolie, fordi man i Sydøstasien rydder regnskov for at etablere oliepalmeplantager. Det er for eksempel sket i Norge.

Deltagerne fik på møderne også gode råd om, hvordan de får den bedste pris for kornet.

- I 2017 kunne vi se udsving på op til 30 kr. i foderhvede, så der er altså nogle, som formår at få en bedre priser. Men det er svært at sælge på toppen, for man ved aldrig, man har været på toppen, før prisen er gået ned igen, fortalte Jens Toksvig Bjerre.

Han rådede til at sælge i små portioner, og det kan fx være fornuftigt at få solgt lidt af kornet forud for høsten 2019, og så have lidt tilbage at gamble med.

- Det handler om samlet set at få et godt gennemsnit, når året er omme, som han sagde.

Agrovi anbefaler, at man bruger AgroMarkets, så man aldrig sælger lavere end gennemsnittet. Men det kræver, at man reagerer, når man får SMS-signalet for, at det er tid til at sælge.

- I landmænd er gode til at have en plan for marken, hvorfor så ikke også for afsætningen, sagde Jens Toksvig Bjerre.

Når det kommer til renteudviklingen, viser de internationale konjunkturer tegn på nedgang i verdensøkonomi forude.

- Det er byggeriet, der sætter gang i samfundet, og byggeri kræver byggetilladelser. Når vi ser på byggetilladelserne, er de faldende, så vi er ved at se signaler på, at det vender. Det samme sker i USA. Trump siger godt nok, at arbejdsløsheden er faldende, men den amerikanske gæld stormer i vejret - og statsobligationerne, dem køber kineserne, så jeg ville holde mig på god fod med dem, fortalte Niels Eghøj, økonomikonsulent i Agrovi, med henvisning til Trumps varslede handelskrig med Kina.

Den lange rente er lige nu på 2 %, mens F5-renten fx ligger på kun 0,26 % og F3-renten på -0,35. Niels Eghøj anbefalede, landmændene at holde sig til den lave variable rente, indtil renten for alvor stiger.

- Der går et stykke tid endnu, før den lange rente er interessant. Renten har ikke rigtig rykket sig det sidste års tid, sagde han.

Hos Agrovi Revision ser de også større udsving i administrationsbidraget til realkreditinstitutterne end tidligere, så der kan være noget at hente.

- Vi ser udsving fra 0,5 til 2,5 %. så jeg vil opfordre til, at I forhører jer, hvad andre betaler i administrationsbidrag, så I kan sammenligne. Men skal I have en lavere bidragssats, kræver det også, at I udviser gennemsigtighed, så realkreditinstituttet kan følge med I, hvad der sker på jeres bedrift, sagde Agrovi-direktør Niels Peter Ravnsborg.

Han gjorde også opmærksom på, at der for landbrug og landejendomme er frist 31. december 2018 til at sørge for, at ejendommen er registreret korrekt i BBR-registeret. Oplysningerne skal danne grundlag for den nye ejendomsvurdering, som er blevet udskudt til 2021 for landbrug.

- Vi hører, at kommuner er begyndt at rykke landmænd, der ikke har opdateret BBR-oplysningerne. Roskilde Kommune har skrevet, at det skal bringes i orden, ellers kan man få en bøde på 5.000 kr., sagde Niels Peter Ravnsborg.

- Vi ser mange steder, at der er foretaget ændringer, som kræver en myndighedstilladelse. Det er typisk ændringer i forbindelse med beboelse. Det er en god idé at få det registreret korrekt. Skat bruger luftfotos og har nummereret hver erhvervsbygning og skal vide, hvad den bruges til, forklarede han videre.

Den seneste ejendomsvurdering stammer fra 1. oktober 2012, men der var ingen af oplægsholderne, som turde spå om, hvordan de nye ejendomsvurderinger kommer til at se ud.

Økonomi- og ejendomskonsulent Rene Johannessen kunne dog fortælle, at der med det nye ejendomsvurderingssystem ikke bliver en samlet vurdering, men en særskilt vurdering af stuehus og jorden. Hvis man derfor har fx vindmøller, solceller eller campingvogne stående på jorden, vil den blive beskattet ud fra handelsværdien.

Ved mindre landbrugsejendomme vil Skat konkret vurdere, om det er en ejerbolig eller et landbrug, da praksisreglen på 5,5 ha. afskaffes.

- Her kan det spille ind, hvordan ejendommen syner udadtil, og om der er jord i omdrift og erhvervsmæssig husdyrproduktion. Man kan frygte, at man bliver vurderer forskelligt alt efter, hvem der behandler sagen, sagde Rene Johannessen.

På www.kort.bbr.dk kan du se, hvordan bygningerne på din ejendom er registreret.