Annonce
Landbrug

Portal hjælper biavlere og landmænd med kontakten

På bestøverportalen.dk kan jordbrugere få kontakt til biavlere, der kan hjælpe med bestøvning ved at udsætte bifamilier. Foto: Benny Gade

Biers bestøvning er vigtig for mange planter. På bestøverportalen.dk kan landmænd få kontakt til biavlere, som kan hjælpe med at sætte bifamilier ud til bestøvning.

Bier har svært ved at finde føde i det danske landbrugsland, hvor markerne kan være som golde ørkener for bierne, der søger efter føde. Men biernes bestøvning er vigtig for planter og mange landmænds afgrøder som for eksempel frøavlere.

Derfor har der i nogen tid været gang i tiltag og kampagner for at øge antallet af bier ved at forbedre fødegrundlaget for bierne. Blandt andet kan landmænd blive bivenlige ved at sørge for blomsterstriber rundt om markerrne.

Men med hjemmesiden bestøverportalen.dk er det også muligt for landmanden at få kontakt med biavlere i nærheden, der kan hjælpe med bestøvningen ved at udsætte bifamilier. Det fortalte Rune H. Sørensen, sekretariatsleder i Danmarks Biavlerforening, om på avlermødet hos DSV Frø på Hotel Comwell i Korsør.

- Bestøvning har stor betydning for de af jer, der dyrker kløver, særligt hvidkløver. Værdien af biers bestøvning vurderes samlet at være på mellem 1 og 3 mia. kr. i Danmark, fortalte Rune H. Sørensen.

For kløverfrø vurderes biernes bestøvning at øge udbyttet med 85 procent, men også en afgrøde som raps vurderes biernes bestøvning at øge udbyttet med 5-15 procent.

Der findes 279 arter af bier, men 25 af arterne regner man for at være uddøde, og 20 procent af arterne har man ikke set i de sidste 20 år.

- Fødevaregrundlaget er afgørende for, hvorfor bier har det svært. Der er perioder af året, hvor der ikke er meget føde, i sensommeren mangler der blomster, forklarede Rune H. Sørensen.

Foruden hvidkløver er også æbler helt afhængige af biernes bestøvning, og for jordbær kan biers bestøvning også have en positiv effekt.

- Man får ikke større jordbærudbytte af biers bestøvning, men undersøgelser viser, at jordbærrene holder længere tid i butikken med bibestøvning, fortalte Rune H Sørensen.

Planter kan også bestøves af insekter som svirrefluer og myrer, men i og med at bier lever af nektar, er bien den vigtigste bestøver. Hårene på biernes krop betyder, at de effektivt flytter pollen mellem blomsterne, når de flyver rundt.

Man skal påberegne 2-4 bifamilie pr. ha. i en hvidkløvermark, og det optimale er at udsætte bierne, når der er 25 blomstrende blomster pr. kvadratmeter.

- Jeg anbefaler, at man laver en skriftlig aftale med biavleren, og man kan hente en skabelon, man kan bruge, på bestøverportalen.dk. Og så skal man bede om at få nogle stærke bifamilier og huske at bier har det bedst i læ, i sol og varme og med adgang til vand, forklarede Rune H. Sørensen.

Sådan bliver du bivenlig:
- Blomstrende læhegn: Vedligehold læhegn og plant nye med masser af mirabel, fuglekirsebær, slåen, hvidtjørn, hæg, skovæbler m.fl. Efterlad en "fodpose" med biplanter langs hegnene, og lad en stribe være usprøjtet så blomstrende ukrudt kan trives.
- Høst ikke alle blomster på en gang: Græsmarker med urter er en god ressource for mange arter af bier. Men i moderne og rationel drift høstes alle slætmarker samme dag og afgræsningsmarker holdes korte af køerne. Lad derfor en del af arealet, der i forvejen ikke giver optimalt udbytte, stå til bierne når du tager slæt, eller klip dine arealer forskudt, så der altid er blomstrende marker.
Afpuds ukrudtsblomster så sent som muligt: - Der kan sagtens sidde mange bier i mælkebøtterne og andre ukrudtsblomster. Skal marken afpudses, så tjek først om bierne har fundet blomsterne interessante. Ofte kan ukrudtsblomster uden problemer pudses af, når blomsterne er ved at være afblomstret.
- Pas på ved slåning af marker: For at holde tabet af bier på et minimum ved slåning af blomstrende afgrøder, bør man observere biernes aktivitet inden slåning. Tommelfingerregel: Hvis der er mere end 1 bi/m2 i en mark med blomstrende afgrøder, så bør slåning af marken udsættes til et tidspunkt, hvor der er færre bier i marken. Tag vejret i betragtning, samt tidspunktet på dagen. Der vil være færrest bier når solen ikke skinner, samt om aftenen og natten.
- Begrænset sprøjtning: Begræns sprøjtningen mest muligt og hold afstand til udyrkede områder, bivenlige tiltag og markskel. Undgå sprøjtning når bierne er aktive.
- Hjørner og kiler: Lad bierne få glæde af de besværlige hjørner og kiler, så bliver marken samtidig nemmere og hurtigere at dyrke.
Kilde: bivenlig.dk

  • På bestøverportalen.dk kan jordbrugere få kontakt til biavlere, der kan hjælpe med bestøvning ved at udsætte bifamilier. Foto: Benny Gade
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland