Annonce
Bolig og livsstil

Dansk app hjælper ordblinde med udenlandske film

På Lolland-Falster er der ingen biografer, som tilbyder App-tjenesten. Foto: Monkey Business Images/Free

En biograftur eller en populær engelsksproget tv-serie på en streamingtjeneste er blevet mere tilgængelig for ordblinde med en dansk app.

For en stor del af Danmarks syv procent ordblinde er en tur i biografen for at se en ikke-dansksproget film reelt ikke noget valg. For de kan ikke læse underteksterne godt nok til at få hele handlingen med.

Men en dansk app og et samarbejde med 27 biografer rundt om i landet har lavet om på det.

Appen læser nemlig underteksterne højt, så man kan høre ordvekslingerne i sine høretelefoner. Og det er gratis.

- Først tænkte jeg, det kommer ikke til at fungere, men efter at jeg har prøvet det, kan jeg ikke få armene ned, siger Christian Bock, der er næstformand i Ordblindeforeningen og selv ordblind.

- Det var første gang, jeg kunne gå i biografen og komme ud bagefter og sige, at jeg har set hele filmen. For før missede jeg hovedparten af handlingen og kunne kun gætte mig frem, siger han.

Det betyder reelt, at han nu kan være mere socialt aktiv, da han kan tale med om film og tv-serier på en ny og indsigtsfuld måde.

Appen "SubReader" kan desuden bruges til at få læst undertekster højt på streamingtjenesterne Netflix, HBO og Viaplay.

Det er to gymnasiedrenge, der står bag appen, der blev udviklet, fordi den ene medstifters lillebror er ordblind.

- Min mor har altid læst tekster højt for min lillebror, og det ville jeg gerne gøre noget ved, siger medstifter Alexander Gram Jensen.

I biografen fungerer appen på den måde, at man skanner en QR-kode ved indgangen til salen.

- Så kan man slukke skærmen på sin mobil, sætte den på lydløs og høre underteksterne læst op i høretelefonerne, fortæller Alexander Gram Jensen.

Det er en maskinstemme, der læser op. Men det vænner man sig hurtigt til, siger Christian Bock.

- Mange af os ordblinde har altid fået læst op med en digital stemme, så vi er vant til det, og stemmerne bliver heldigvis hele tiden bedre og bedre, siger han.

Det eneste, man lige skal være opmærksom på, er, at det tager fem-ti minutter at vænne sig til et lydunivers, hvor man hører filmens originale lyd og stemmer, samtidig med at en dansk stemme læser tekster højt.

Vil man gøre brug af appen på streamingtjenester, skal man se filmen på en computer - og have læst underteksterne op via sin telefon. Denne mulighed kræver dog et betalt abonnement.

Fakta: Andre nyttige digitale tip til ordblinde

- På en iPhone kan man slå nogle grundlæggende funktioner til, der gør, at den kan læse alt op på telefonen. Det virker blandt andet på dansk, tysk, engelsk og fransk.

- IPhone kan også skrive alt ned, man siger til den. Husk at tale tydeligt - nærmest som diktat.

- Til Android er der en app, der hedder "Prizmo Go", som fungerer på den måde, at man tager et foto af en hvilken som helst tekst, og så får man den læst højt.

- På iPhone kan man bruge talegenkendelsestjenesten Siri til at indtale sine sms'er samt få dem læst højt. Til Android findes appen "Dictus", som er tale til tekst.

- "IntoWords" fungerer både til computer, tablet og smartphone. Det er et program, der kan læse tekst højt og give ordforslag og stavehjælp, når man skriver. Et alternativ til det program er "AppWriter".

- "Adgangforalle" er også et program, der læser tekst op, og det er gratis.

Kilde: Christian Bock.

/ritzau fokus/

  • biograf, film, dox, pix, premiere
    På Lolland-Falster er der ingen biografer, som tilbyder App-tjenesten. Foto: Monkey Business Images/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp