Det har betydning hvordan du taler til din hund

Skal man tale på en speciel måde til sin hund - lidt ligesom til en baby - eller skal man tale til den som et voksent menneske?

Det bliver der faktisk forsket i, og svaret kan hjælpe dig med at tale til din hund, så den godt kan lide dig.

Forskere ved University of York i Storbritannien har nemlig fundet frem til, at hunde foretrækker folk, der taler til dem på en hunderettet måde - altså i et lyst toneleje og med en betoning, der minder om babysprog - og bruger hunderettet sprog. Studiet er publiceret i tidsskriftet Animal Cognition.

Og det kommer bestemt ikke bag på Per Kaarup, som er hundetræner hos SHS Hundetræning.

- En hund er god til at mærke din sindsstemning. En lidt pjevset stemme indikerer, at du er glad. Og når du er glad, er hunden også glad, fortæller Per Kaarup og tilføjer, at kropssproget også har betydning.

Forskerne ved University of York testede, hvordan hundene foretrak, at man talte til dem ved at lave to forsøg. I det første forsøg testede man to typer af tale over for hinanden: voksenrettet tale og hunderettet tale.

Ved voksenrettet tale blev der sagt ting til hunden som "jeg var i biografen i aftes" i et normalt toneleje.

Ved hunderettet tale blev der sagt ting som "god hund" og "skal vi ud at gå tur?" i et højere toneleje.

Hundenes koncentrationsevne blev målt, mens der blev talt til dem. Og efterfølgende skulle de vælge, hvem af de to, der havde talt til dem, de gerne ville interagere med.

Hundene foretrak klart dem, der havde talt hunderettet til dem, viste forsøget.

Anden gang blev forsøget gentaget, men hvor indholdet af det, der blev sagt, blev byttet rundt mellem de to måder at tale til hunden på. Her var der ikke forskel på, hvem hundene efterfølgende foretrak.

Så både indhold og toneleje har betydning, men særligt tonelejet er vigtigt.

Fakta: Når du taler til din hund

- Brug gerne et lysere toneleje, der signalerer, at du er glad.

- Brug hunderelateret sprog.

- Hunden lærer gradvist at afkode dine signaler og dit kropssprog.

Kilde: Per Kaarup.

/ritzau fokus/